294 / 312
den hyggelige Havestue ved Familielampen, hvor Dat
teren hæver sin yndige Røst, saa at Bølgerne for
stumme og Maanen standser sin Nattevandring for at
titte ind af Vinduet og lytte til Sangen. Er Hostrup
endnu Huspoet, og gaar Vekselsangene endnu stadig i
Stykker? Belyser Fiebenbergs hvide Hoved endnu eders
Cirkler, og er Anker trofast? Feges der i Haven med
de skønne, ror man under en munter Opsang langs
den dejlige Kyst, og spiser Fætteren endnu saa over-
anstrængende i sin Krog? Jeg kunde blive ved i det
uendelige. Send mig et Blad fra den gamle Bøg, den
har vel saa mange, at den kan undvære et til mig.« —
Fra
27
til
67
Aars Alderen boede Adolf Trier og
hans Hustru paa Amagertorv, i et Hjem, hvor Lykken
stadig voksede og Solen aldrig gik ned over nogens
Vrede. Da de flyttede derfra, var det, som
0111
Sol
skinnet sluktes. Sommeren
1885
: ramtes Hustruen af
et Slagtilfælde. Halvfemte Aar igennem tvang hendes
Mand sig til at holde Haabet oppe og hver Sommer
stole paa, at Vinteren vilde bringe Bedring, hver Vin
ter, at Sommeren vilde skaffe Kræfter. Da det gik op
for ham, at Tilstanden var haabløs, knækkede hans
Styrke sammen og han døde
1 6
. Dcb.
1889
, overlevet
7
Maaneder af sin Hustru, som hver Dag talte om
ham med de gamle Dages Omhu og Kærlighed, men
i sin Svækkelse aldrig fik at v id e , at hun havde
mistet ham.
Forretningen, Adolf Trier havde grundlagt og ar
bejdet i til sin Dødsdag, blev staaende efter ham. I