293 / 312
291
kunde forekomme ham. En af Sønnerne fortæller:
1
»Jeg var
19
Aar, havde i
1 x/2
Aar læst Jura med Be
vidsthed om, at det var ikke der, jeg vilde havne.
Higen og Søgen og ungdommelig indadvendte Følelser
havde opfyldt mig. Saa stod jeg en Dag i Begyndelsen
af
1864
ved den dybe Vindueskarm i mit Værelse.
Overfor mig havde jeg kun en smudsig Brandmur faa
Alen borte. Men paa den tegnede sig for mig et
Kvistkammer, ad hvis Ruder Solskinnet spillede ind
paa en halv Snes krøltoppede Drengebørn, der sad ved
Skoleborde i Kamret, medens jeg selv gik omkring
imellem dem, læste med dem og hjalp dem og glædede
mig ved Solens Spil i de lyse Haar og de glade An
sigter. I det samme stod det for mig hvad jeg vilde
være. Jeg gik samme Dag til min Fader og sagde,
jeg vilde studere Pædagogik, mødte ingen Modstand
og tog straks fat.«
Af Familiens lykkelige Sommerliv i Treserne paa
»Strandhøj« ved Skovshoved, som Trier ejede de sidste
28
Aar af sit Fiv, tegner Albert Price en flygtig Skizze
i et Brev fra Wien Maj
1 8 7 0
: »Nu er der vel dejligt
i Haven? Hvordan trives den gamle Bøg paa Højen?
Fortæller Søndenvinden den ikke
0111
den stakkels
Nordbo, som saa ofte har indsuget dens svale Skygge,
hvor han længes efter at favne dens mægtige Stamme?
Hvordan lever det lille Selskab, der saa ofte samledes
under Bøgen ved Sang og hjertelig Samtale, medens
Husets elskelige Frue mild og venlig bød Kaffe og den
gæstfri Fader de mageløse Cigarer til de unge Mænd,
der vellystfuldt udblæste den velsmagende Røg i den
lette, duftende Sommerluft? Samles I om Aftenen i
x) Julealbum 1900: Der er flere Ting —.
19*