304 / 404
255
Teaterkommissionens Udvalg A.
Flertal lets (Scharling, Strøm, P. Hansen,
Borchsenius og E . Poulsens)
B e m æ r k n in g e r og F o r s l a g
v e d r ø r e n d e
den d r a m a t is k e E le v s k o le .
Med Hensyn til den d r am a t is k e E le v
s k o le skal Udvalget bemærke følgende.
Udvalget kan ikke finde, at Skolen ved
sin Virksomhed løser eller i alt Fald hidtil
har løst nogen Opgave af Betydning for
Teatret, og Grunden hertil turde mulig være
at søge i, at Skolen blev oprettet mere som
et Forsøg paa at ordne Tilgangen af nye
Skuespilkræfter end som en Institution, der
gjordes nødvendig af de forhaandenværende
Forhold. Paa de store Sprogomraader kan
der tænkes en saadan Tilstrømning af dra
matiske Emner til de statsunderstøttede eller
paa anden Maade officielt fremtrædende
Scener, at disse kunne ønske at ordne Ad
gangen og Uddannelsen under regulativ
mæssige Skoleformer, altsaa holde Mand
skabet sammen i faste Kadrer. Flos os
synes man snarere at være gaaet den mod
satte V e j: man har opstillet Kadrerne, inden
man havde et brugbart Mandskab, og dette
er desværre udeblevet, hvilket fremgaar af
Teaterchefens Indberetning om de første tre
Aar af Skolens Virksomhed, i hvilken han
oplyser, at, skønt »det ikke er store For
dringer, der skulle fyldestgøres af Aspiranten
for at blive antagen som E lev«, og skønt
»blot en Mulighed for Talent i Forbindelse med
ikke absolut uheldige ydre Midler« vil være
tilstrækkelig Adkomst, havde Skolen indtil
Tidspunktet for nævnte Indberetning af 13 0
Aspiranter kun kunnet antage 22, medens
den i sin nu tilendebragte syvaarige T il
værelse har undervist ialt 50 E levei, af
hvilke kun de seks ere bievne befundne
B ila g I.
egnede til Antagelse ved det kongelige
Teater, hvilket synes at tyde paa, at man,
for overhovedet at holde Skolens Apparat i
Funktion, har været nødt til i sit Udvalg
af E lever endog at nedstemme de ovenfor an
førte beskedne K rav til deres Anvendelighed.
Naar det til Kommissionen omdelte
Aktstykke Nr. 9, Afsnit L*) fremhæver, at
mindst 23 af Skolens E lever have faaet
Ansættelse ved Hovedstadens og Provin
sernes private Teatre, skal Udvalget ikke
miskende den heldige Indflydelse, som Sko
lens Undervisning kan have haft paa disse
unge Menneskers Sprogbehandling og sce
niske Holdning og derigennem ogsaa paa
deres Omgivelser; men det maa dog be
mærkes, at, for saa vidt Staten maatte finde
det hensigtsmæssigt ad denne Vej at fremme
Skuespilkunstens Udvikling i Provinserne
og paa Privatteatrene, maatte der hertil
gives en særlig Bevilling paa Kultusmini
steriets Budget, idet denne Opgave maa
siges at være det kongelige Teaters Drift
uvedkommende.
Har Elevskolen saaledes formentlig ikke
svaret til de direkte Forventninger, som
knyttedes til dens Oprettelse, saa kan den
neppe siges fri for at have tilføjet leatret
nogen Mén paa indirekte Maade. Idet Sko
len har absorberet al den Instruktion, som
Teatret yder sit unge Personale, medens T il
gangen dog faktisk ikke udelukkende finder
Sted gennem dens K lasser, er der tilvejebragt
det beklagelige Forhold, at unge Skuespillere,
som ikke ere Elever, ere ladte uden en loi
adskillige af dem højst fornøden Instruktion
i Henseende til, hvad man med et enkelt
Udtryk kunde kalde scenisk Comportement
i snævrere eller videre Forstand. En saa
dan Undervisning var under den tidligere
Ordning overdragen bestemte, dertil ansatte
Instruktører blandt Teatrets mest frem-
*) Se det nedenfor trykte Bilag, S. 2b3.