2 5 9
efter den indvundne Erfaring kan siges at
liave en saadan Betydning særlig for det
kongelige Teater, at d e tte s Budget bør be
lastes med den til Skolens Drift nødvendige
Udgift. Tages det endvidere i Betragtning,
at Skolen efter Flertallets Mening absorberer
saa at sige al den Instruktionskraft, som
Teatret raader over, saa at der ingen bliver
tilovers for de Elever, der ikke ere udgaaede
fra Skolen, saa synes det, som om Skolen
paa indirekte Maade snarere virker skade
ligt end gavnligt over for det kongelige
Teater.
Flertallet mener saaledes, at den dra
matiske Skole bør nedlægges.
Da det kongelige Teater imidlertid maa
kunne yde de til Optræden a n t a g n e Ele
ver og unge Skuespillere fornøden Vejled
ning, mener Flertallet, at der bør vendes
tilbage til de tidligere Instruktionsforhold,
dog saaledes, at deres Mangler søges fjer
nede. Man mener saaledes, at Instruktionen
bør foregaa i Teatrets Lokaler, og at der
ikke bør ansættes faste Instruktører, men at
vedkommende Elev eller unge Skuespiller
henvises til den Kunstner eller Kunstner
inde, som i livert enkelt Tilfælde maafcte
anses for bedst skikket til at give den
ønskede Instruktion. Herved vilde ikke
alene de kunstneriske Krav bedst kunne
tilfredsstilles, men Arbejdet vilde ogsaa
kunne blive bedre fordelt end i tidligere
Tid. Til Honorering — efter Omfanget af
hver enkelt Instruktion — maatte der da
holdes et Beløb disponibelt paa en af Te
atrets Udgiftskonti, f. Eks. Lønningskontoens
Underafdeling »Honorarer«.
Kommissionens Flertal indstiller saa
ledes :
at den dramatiske Skole nedlægges, og
at man, for at skaffe de til Optræden
paa det kongelige Teater a n ta g n e
Elever og unge Skuespillere fornøden
Vejledning, vender tilbage til de tid-
ligere Instruktionsforhold, dog modifi
cerede saaledes, at Manglerne søges
fjernede navnlig derved, at Instruk
tionen foregaar i Teatrets Lokaler, at
der ikke ansættes faste Instruktører,
men at Vejledningen overdrages den
Kunstner eller Kunstnerinde, der i hvert
enkelt Tilfælde anses mest skikket der
til, samt at der ved Instruktion lægges
Vægt ogsaa paa Stemmeføring og Arti
kulation, Udtale, Versfremsigelse etc.
Mintretallet (Teaterchefen) fremhæver,
at man ved Skolens Oprettelse ikke har
tænkt sig, at dens Virksomhed i første
Linie skulde gaa ud paa at opdrage Skue
spillere for det kongelige Teater. Dette
følger ligefrem af Sagens Natur.
Det
maatte paa Forhaand være givet, at Teatret
kun vilde kunne have Brug for et forholds
vis ringe Antal af dens Elever. Selv om
de 50 unge Mennesker, som Skolen under
sin 7aarige Bestaaen har uddannet, alle
sammen havde været Talenter, maatte dog
den aldeles overvejende Del af disse have
forlagt deres Virksomhed til andre Scener.
Det kongelige Teaters Stilling til Skolen
har kun været den, at have Mulighed for
at kunne komplettere sit Personale, for saa
vidt det i et givet Tilfælde kunde vise sig
nødvendigt, ved Ansættelse af Skolens bedste
Elever.
Da det nu ikke kan lægges Skolen til
Last, at der endnu ikke har meldt sig
noget Geni, og da Teatret dels h a r
kompletteret sit Personale med nogle
af de unge Mennesker, dels i Frem
tiden har Adgang til at kunne knytte tid
ligere Elever, der i Praksis yderligere have
uddannet deres Evner, til sig, og, da ende
lig Skolens heldige Indflydelse paa Landets
Skuespilkunst i det hele taget indrømmes,
forekommer det Mindretallet, at Skolen maa
siges at gøre Nytte. Mindretallet kan heller
ikke indrømme, at Skolen har absorberet al