307 / 404
2 5 8
nævnes Eksempler paa, at dygtige Skue
spillere, baade for Betaling og uden en
saadan, med udmærket Resultat liar bidra
get til Udviklingen af unge, u d p ræ g e d e
Talenter. Saadant maa betragtes som en
ligefrem Følge af den intensive Interesse, en
virkelig Kunstner al Tid føler for sit Kald.
Men foruden de u d p ræ g e d e Talenter
har Teatret i høj Grad, naar Tidernes
Ugunst fører det med sig, Anvendelse for
B r u g b a r lie d e r , endog saadanne, hvis
Talent ikke er større, end at man med
temmelig Sikkerhed kan sige, at de aldrig
vilde drive det til Præstationer, der i egen-
ligste Forstand kunne kaldes Kunst. Disse
mindre godt udrustede unge Menneskers
Anvendelighed vilde selvfølgelig stige be
tydeligt ved en omhyggelig Instruktion.
Men som det ogsaa fremgaar af Teater
historien, har de ofte hos Elevinstruktørerne
maattet gaa for Lud og koldt Vand. Der
var nemlig hverken Glæde eller Interesse
ved at læse med dem. Pligtfølelsen svæk
kedes undertiden ved, at de to Lønninger
i Bevidstheden løb sammen til en, saaledes
at Instruktørlønningen inden kort Tid blev
betragtet som en almindelig Lønningsfor
højelse.
Hertil kommer, at naar Alder, Skrøbe
lighed eller svækket Interesse vilde gøre
det ønskeligt at overdrage Elevinstruktionen
til en yngre Kraft, vilde dette ikke kunne
ske, uden at den ældre Kunstner vilde føle
sig krænket ved en Reduktion af den Løn
ning, han er vant til at oppebære.
Hvis den dramatiske Skole s k a l ned
lægges, anser jeg det derfor for rigtigst, at
der, til Bedste for de unge Mennesker, der
ere antagne til eventuel Debut og for de
yngre Skuespillere, bevilges Teatret en Sum
til Bestridelse af Udgifterne ved Instruktion
og Indøvelse i Stemmeføring, Artikulation,
Udtale m. m. samt til Dans, Holdning,
Sang, nogen Fægtning.
Undervisningen bør finde Sted paa
Teatret og honoreres timevis.
Fallesen.
Efter at den samlede Kommission der-
paa havde drøftet Sagen, indstillede dens
Flertal i nedenstaaende Skr. af 20. Marts
1894 til Ministeriet for Kirke- og Undervis
ningsvæsenet, at den dramatiske Elevskole
O
7
maatte nedlægges.
Teaterkommissionen,
nedsat af Kultusministeriet den 24.
Marts 1893.
K jøbenhavn, den 20. Marts 1894.
Blandt de Spørgsmaal, der have været
behandlede af den af Ministeriet nedsatte
Teaterkommission, er ogsaa Spørgsmaalet
om, hvorvidt den dramatiske Elevskole bør
opretholdes eller ikke. Sagen har været
behandlet saavel i Udvalg som i den sam
lede Kommission.
Efter at der i Møderne er fremkommet
Udtalelser i forskellig Retning om Betyd
ningen af Skolens Virksomhed, har Kom
missionen delt sig i et Flertal og et Mindre
tal, der dog subsidiært slutter sig til Fler-
tallets Indstilling.
Flertallet miskender ikke den heldige
Indflydelse, som Skolens Undervisning kan
have haft paa Elevernes Sprogbehandling og
sceniske Holdning, og, gennem det store
Antal Elever, der ere udvandrede til Hoved
stadens og Provinsernes private Teatre,
tillige paa Skuespilkunsten i Almindelighed.
Flertallet finder imidlertid ikke, at Skolen