622 / 633
Frederiksberg.
813
Arealet bebygget med et nyt Kvarter. I 1904-05 er endvidere anlagt 3 nye Gader:
Prinsesse Maries Allé mellem Gl.-Kongevej og Vodrofsvej paa det tidl. Bryggeri
Svanholms Grund, Hornemanns Allé, mellem Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé’s
første Runddel paa det tidl. Forlystelsessted Skt. Thomas’ Grund (Ejendommen ejedes
c. 1872-80 af Apoteker A. H. Riise fra Skt. Thomas), og Frederik VI’s Allé mellem
Allégade og Frederiksberg Have paa en Grund, hvor tidl. Københavns Sporvejssel
skab havde Stalde og Vognremiser, løvrigt er Frederiksbergs Bebyggelse i dette
Tidsrum hovedsagelig foregaaet mod V., i det tidl. Landdistrikt, saaledes Fugle
bakken og Kvarteret omkring 5. Juni Plads; talrige Sideveje er opstaaet ved Fin
sensvej, Peter Bangs Vej og Roskildevej, og der er anlagt en bred Hovedvej,
Dalgas Boulevard, der skærer disse Veje og gaar gennem hele Landdistriktet fra
S. til N. Flere nye Kirker er blevet byggede, saaledes Skt. Markus Kirke (1902),
Solbjærg Kirke (1908), Mariendalskirken (1908), Godthaabs Kirken (1911) og
Lindevangs Kirke (1926). Det Tidspunkt nærmer sig stærkt, da alle Grunde paa
Frederiksberg er bebyggede. Da Kommunen ved de i 1902 stedfundne Indlem
melser i København er blevet helt omsluttet af Hovedstaden, har den saaledes
ingen Mulighed for at vokse sig større i Areal, men den hævder stadig sin kom
munale Selvstændighed overfor København, der oftere har gjort Forsøg paa at faa
den indlemmet.
D e gamle Landsbyer paa Hovedstadens Om raade.
Det er foran omtalt, at Byen
Havn*)
allerede i Middelalderen har opslugt en
Landsby
Serreslev
(1198 Serslef, 1370 Særezløf), og at Frederiksberg ligger paa
Landsbyen
Solbjærgs
Plads (1193 Solbiarga, 1370 Solbyerghe), en ret betydelig
Landsby, der 1611 havde 13 Bøndergaarde, ligesom ogsaa
Nyby
(1370 Nyby,
Niby) har ligget paa Frederiksbergs Grund. Men først ved Indlemmelserne i 1901-
02 blev et større Areal af Bondejord lagt indenfor Hovedstadens Omraade.
Sundby Sogn,
der Vi 1896 var udskilt fra Taarnby Sogn, og som i sin Helhed
blev indlemmet i København, bestod af de tidl. Landsbyer
Sundbyvester
(1085
Sundby occidentali, 1370 Sunby westræ) og
Sundbyøster
(1370 Sundby østræ);
de havde i Matriklen af 1688 henholdsvis 13 og 14 Bøndergaarde. Sundbyøster
og Sundbyvester (Sundby orientalis og occidentalis) nævnes 1085, da Knud den
Hellige skænkede Gaarde her til Lunds Bispestol. I Sundbyøster laa en Kongs-
gaard
Svanelejegaard,
siden kaldet
Rødegaard,
hvor efter Traditionen Sigbrit og
Dyveke havde Bolig; Gaarden er Nabo til Røde Kro.
Af
Hvidovre Sogn
indlemmedes
Valby
(1193 Walbi, 1198Walbu, 1257 Walby)
og
Vigerslev
(1193 Wikislef, 1198 Wigislef), der i Matriklen af 1688 havde hen
holdsvis 13 og 8 Bøndergaarde. Valby og Vigerslev nævnes 1186 som Del af
Absalons Besiddelser; de danner sammen med Solbjærg og Serreslev Borgen Kø
benhavns Birk og hørte i Middelalderen til Skt. Clemens Sogn. Syd for Valby
*) Navnet kendes ældst i Formen
Havn
(1186 Hafn, 1199 Haffn), men da Saxo omtaler Byen
som „mercatorum portus", og Vald. II’s Jordebog 1231 har Kiopmanhafn, er den sammen
satte Navneform sikkert at betragte som en Sideform af samme Alder; senere blev den ene
herskende, og dens Udvikling kan følges gennem Eksempler som 1249 Kopmanahafn, 1404
Køpmenhawen, 1416 Køpendehaffn og Køpnæhafn; allerede 1429 er det sammentrukket til
Køpenhafn. Paa samme' Maade finder man i nedertysk Form 1370 Copmanhavene, men 1373
Copenhauen. Latiniseret anvendes derimod den gamle usammensatte Navneform: Hafniæ,
som Adjektiv Hafn(i)ensis.