618 / 633
Frederiksberg.
809
ning) eller til Udvidelsen af
Prinsens Gaard,
den tidligere Prinsessegaard (se p.
372). Baade Kalthuset og Wusts Teglværk beholdt dog deres Jorder, og omtrent
samtidig (1699) udlagdes der til Regimentskvartermester Georg Vodrof et Areal
langs Skt. Jørgens Sø til Anlæg af en Vejrmølle til Valkning af Klæde. Mange
af Beboerne, dengang c. 300, drog bort, men en Del blev boende paa ovennævnte
Betingelser, og Byen var fra nu af en lille Husmandsby, der i verdslig Henseende
1699 lagdes ind under Taarnby Birk paa Amager, medens den før havde haft sin
egen Skultus eller Byfoged; sin Kirke fik den dog Lov at beholde (se p. 296).
Navnet Ny-Hollænderby blev efterhaanden fortrængt af det nye Navn
Frederiks
berg,
som Byen efter kgl. Befaling blev kaldt, efter at Slottet var blevet opført.
Oehlenschlågers Fødested og Jærnporten ved Indgangen til Frederiksberg Allé.
Indbyggerne følte sig dog i lang Tid endnu knyttet til Amager; navnlig søgte
Drenge og Piger derud som Tyende.
I de næste halvandet hundrede Aar er der ikke meget at fortælle om Frederiks
berg By; dens Historie er omtrent Slottets Historie. Efter at Slottet var blevet
færdigt og mere og mere blev beboet af Kongefamilien, fik Byen nogle Begun
stigelser, og den tiltog en Del, saa at den ved 1730 anslaas til at have 6-700
Indb., ligesom flere Handlende og Haandværkere bosatte sig der; især var der en
Del Slagtere og Værtshusholdere. Ogsaa flere Fabrikker anlagdes; saaledes blev
den ovennævnte Vodrofsgaard, hvis Bygninger under Pesten 1711 var blevet be
nyttede til Lasaret, 1737 købt af Fabrikant Johs. Plump, der ifl. kgl. Privilegium
af 1733 indrettede en Sejldugsfabrik her (i Stedet for den i Køge 1698 oprettede
Fabrik), hvor der forfærdigedes Sejldug til Flaaden; ved Midten af 18. Aarh. var
der et Kapunstopperi paa det Sted, hvor nu Bagerstræde er, og i Nærheden ved
Gl.-Kongevej et Farveri; ved Falkonergaarden laa der et Voksblegeri. Paa det
ældste Kort af Frederiksberg, som findes, fra 1742, ses de samme 3 Gader, som
har udgjort Byen lige til Nutiden: Allé-, Smalle- og Bredegade. Allégade, der
dengang kaldtes Vejen til Falkonergaarden, var ligesom den anden Adgang til
Slottet, Frederiksberg Allé, kun for Fodgængere, medens Køren og Riden var for
beholdt de kgl. Herskaber. Af andre Færdselsveje nævnes Roskildevejen, der
førte ad Vesterbro gennem den nuvær. Rahbeks Allé forbi Bakkehuset og gennem