619 / 633
810
Historie.
Valby; desuden Gl.-Kongevej (anl. 1662), Rolighedsvej og Godthaabsvej, som
allerede i Chr. V’s Dage var Vejen ud til Islevmark, Værnedamsvej, der har faaet
Navnet efter en Øltapper Werner Dam, samt den nuv. Roskildevej, mellem Frede
riksberg Have og Søndermarken, aabnet 1776. I verdslig Hens. skete der den For
andring, at Byen, som 1717 var bleven indlemmet i Kbh.s Regiments Rytterdistrikt,
ved kgl. Res. af 7/i 1721 henlagdes fra Taarnby Birk til Kbh.s Rytterdistrikts Birk,
hvis Tingsted var i Ballerup, og saaledes vedblev det indtil 1803, da Tingstedet
henlagdes til Blaataarn (se p. 401). I 1734 fik Frederiksberg sin nye Kirke og
ved kgl. Res. af 18/s 1736 sin egen Præst og blev et særskilt Sogn, hvortil Vester
bro henlagdes (se p. 297). En betydelig Forandring skete i Marts 1765, idet
Jorderne, som for største Delen var blevet henliggende til Høbjærgning for de
kgl. Stalde, blev solgte af Kronen ved Auktion, men rigtignok til fremmede, vist
nok mest Københavnere, da Frederiksberg allerede dengang havde faaet noget
Præg af en Landliggerby; først 1775 kom Jorderne i selve Bøndernes Eje.
Med Fr. VI, der hyppigt opholdt sig paa Slottet, begyndte en betydelig Op
gangstid for Sognet, der ved Beg. af 19. Aarh. havde c. 1200 Indb., hvoraf de
fleste dog boede i selve Byen, idet Vejene til Frederiksberg stadig henlaa lidet
bebyggede som Markveje; det gælder saaledes baade Bredegade og Smallegade,
der endnu midt i 1830’erne havde dette Præg; Gl.-Kongevej var uden for Værne
damsvej ubebygget; i Frederiksberg Allé laa kun en halv Snes Landsteder; alle
paa højre Side fra Byen; Roskildevej uden for Sorte Hest var ogsaa ubebygget
paa faa Undtagelser nær (her laa Winstrups Værksteder og Mølle samt den 1776
oprettede Slotskro). Efterhaanden kom der flere Avlsgaarde og Landsteder paa
Markerne. I 1835 havde Sognet 135 Gaarde og Huse og c. 1500 lndb., hvoraf
henholdsvis 65 og 880 i Byen. Af større Gaarde paa Markerne nævnes den alle
rede omtalte Grøndal, der tillige med den tilstødende Flintholm fra Fr. V l’s sidste
Tid ejedes af Politikeren Balthasar Christensen (til hans Død 1882), Bakkehuset
og Vodrofsgaard, der nu var et Landsted; ved Vejen, nu Vodrofsvej, der førte ind
til den fra Gl.-Kongevej, laa Vodrofsmølle. — Paa Falkonergaarden, der længe
havde været i Forfald, blev Falkoneriet helt nedlagt 1810, og Gaarden bortfor-
pagtedes, indtil den 1818 solgtes til Kapelmusikus Bruun, som havde anlagt en
Vokslysfabrik der. Ladegaarden er omtalt p. 540. I Egnen om Falkonerallé var
der tilkommet flere større Gaarde, saaledes Godthaab, Kathrinelyst, Sindshvile,
Landlyst, Mariendal og Rolighed, ved Gl.-Kongevej bl. a. Vilhelminelyst, Lykkes
holm og Forhaabningsholm.
I 1807 var Frederiksberg besat af Englænderne, og af de 13 Batterier, de lagde
uden om Kbh. for at beskyde den, laa flere paa Frederiksbergs Grund, saaledes
et ved Gl.-Kongevej (Svanholms Have), et i Vodrofsgaards Have og et ved Lade-
gaardsvej (ved Rolighed). Sognet selv led ikke nogen nævneværdig Skade.
Ved Reskr. af 25/s 1818 blev Kbh.s Amts Rytterdistrikts Birk delt i to Birker,
Nordre- og Søndre Birk, saaledes at Frederiksberg kom til at høre til det sidste.
Ved Midten af Aarhundredet havde Sognet henved 3000 Indb.; men der var i
det hele knap 200 Gaarde og Huse, og Byen havde stadig et overvejende landsby-
agtigt Præg. 1 1840’erne begyndte der dog at vise sig Tegn paa, at den nye Tid
nærmede sig. Det Sogneforstanderskab, som Frederiksberg fik 1841 sammen med
Hvidovre, lod Bredegade brolægge 1845, og Byens 3 Gader fik de første Lygter
i 1848; paa Vejene, der førte fra Kbh., kom der flere Bygninger, og 1846 opførtes
den første egentlige Villa (Arkt. Herholdt) paa Gl.-Kongevej, Taarnborg ved nuvær.
Ørstedsvej.