616 / 633
København i det 20. Aarhundrede.
807
Seruminstitut (1902), Sønderbro Teater (1902), Arbejdsanstalten Sundholm (1903-08),
der afløste den gamle Ladegaard ved Aaboulevarden, Søværnets Kaserne paa Or
logsværftet (1910), Mønten paa Amager Boulevard (1921) foruden de mange Fa
briks-, Handels- og Lagerbygninger, hvis Virksomhed især er knyttet til Havnen.
Til Gengæld er Kvindefængslet nedrevet i 1928, og ogsaa Gamle Dok er for
svundet (ophugget 1918 og Bassinet opfyldt). I 1907 aabnedes Amagerbanen, der
har skabt en bedre Forbindelse med Oplandet paa Amagers sydlige Del.
København staar nu (1929) som en Storstad i stadig stigende Udvikling; den
er fremdeles Sædet for Landets Regering og Rigsdag, Centrum for dansk
Kunst og Videnskab, Landets største Handels- og Industriby; dens Vækst har
krævet og kræver stadig en fortsat Udvikling af de trafikale Hjælpemidler, der
hurtigt og billigt kan føre Byens Befolkning fra dens Boliger, der i de senere Aar
er blevet lagt længere og længere ud mod Yderdistrikterne, til dens Arbejdsfelter,
der hovedsagelig er grupperet i og omkring Havnen og den gamle By.
Frederiksberg .
Frederiksberg ligger paa Landsbyen Solbjærgs Jord, der indfattedes af Lade-
gaardsaaen, Grøndalsaaen, Vigerslevs og Valbys Jord og mod 0 . havde en Grænse
mod København, der gik fra Hjørnet af nuvær. Biilowsvej og Aaboulevarden til
det NØ. Hjørne af Valbys Mark; mellem denne Grænse og Skt. Jørgens Sø laa
dels et Stykke af Københavns Mark, dels Skt. Jørgens Hus og Mark. Solbjærg
var blandt de Landsbyer, der nævnes 1186 som overdraget til Absalon. Sammen
med Valby, Vigerslev og Serreslev var den som Birk underlagt Borgen i Køben
havn. I kirkelig Henseende hørte Solbjærg i Middelalderen til Skt. Clemens Sogn.
Landsbyen Solbjærg laa i nuvær. Frederiksberg Have mellem Slottet og Fasan-
gaarden. Kort før 1377 udskiltes fra Solbjærg en Torp Nyby, der snart blev til en
enkelt Gaard Nybygaard, som 1548 blev Slottets Ladegaard. Den laa omtrent ved
Falkonergaarden, og dens Jord strakte sig paa begge Sider af Rolighedsvej og
Godthaabsvej. I 1621 nedlagde Chr. IV Landsbyen Solbjærg og Nyby Ladegaard,
tilkøbte Skt. Jørgens Hospital og den øvrige Byens Jord mellem Skt. Jørgens Sø og
Solbjærgs Skel og opførte Slottets store Ladegaard ved Skt. Jørgens Søs NV. Hjørne,
og Jorden henlagdes som Mark til denne Ladegaard. Blandt Ladegaardens Vagt
huse er Kalthuset, bygget 1621, bevaret til vor Tid under Navnet Grøndal; det bar
sit Navn Kalthus mindst 30 Aar før Tøjmester Peter Kalthof paatænkte at benytte
det til Krudtmølle.
Frederiksbergs Oprindelse gaar tilbage til 1651, da Fr. III 2/a d. A. bortfæstede Lade
gaarden og Ladegaardsmarken til 20 Bønder af hollandsk Afstamning fra Amager med
Forpligtelse til at opføre en By der, og de byggede da deres Gaarde paa begge
Sider af den nuv. Allégade (10 paa hver Side) samt en Kirke (se p. 296). Byen kaldtes
Ny-Amager
eller
Ny-Hollænderby
(ogsaa „Lille-Amager", „Vester-Amager" eller kun
„Amager") og strakte sig efterhaanden ogsaa over den nuvær. Runddel ind i Pile-
alléen. Bønderne var flyttet til Stedet i Tillid til de kgl. Privilegier, der bl. a. til
sagde dem, at de skulde beholde Jorderne for sig og Efterkommere til evindelig
Ejendom for en aarl. Afgift af 700 Rd., som de kunde betale ved at have Kongens
Kvæg paa Græs og levere Smør o. 1. til Hofholdningen. Men det gik ikke efter