TrapKøbenhavnOgFrederiksberg

Frederiksberg.

811

Efter 1850 hørte „Idyllen" op, og Begyndelsen blev gjort til den store Bebyg

gelse, som tog mere og mere Fart og i de næste 30-40 Aar forvandlede Frede

riksberg til en Del af Storbyen. Ved Lov af 6/i 1852 var Demarkationslinien flyttet

fra Falkoneralléen og Jagtvejen til Søernes indre Rand, hvorved de hæmmende

Byggebestemmelser blev ophævede. Den første af de nye Veje ved Gl.-Kongevej,

Christiansholmsvej (nu Nyvej), anlagdes 1851, og snart efter fulgte Lykkesholms-,

Bianco Lunos- og Forhaabningsholms Allé. Særlig fra Midten af 1850’erne gik det

raskt med Byggeriet. I 1855 udparcelleredes Grundene ved Pilealléen, og i disse

Aar grundlagdes

Villakvarteret

ved Gl.-Kongevej og

Schønbergskvarteret.

Det

første anlagdes af Raadmand F. C. Bulow, der i 1852 havde købt et stort Areal

mellem Gl.-Kongevej og Ladegaardsaaen; her opstod den nordl. Del af H. C.

Ørstedsvej samt Biilowsvej med mellemliggende Villaveje, og ved Biilowsvej op

førtes Veterinær- og Landbohøjskolen 1856-58 (se p. 433). Af en helt anden 'Ka

rakter var Schønbergskvarteret, der anlagdes 1856 ved Gl.-Kongevej mellem Vo-

drofsvej og Værnedamsvej, paa en Grund, der 1831 ved Gaarden Svanholms Ud

parcellering var købt af Etatsrd. Schønberg; det fik et fuldstændigt bymæssigt

Præg med høje Huse i Schønbergsgade, Ørstedsgade (nu Danmarksg.) og Schouws-

gade (nu Vodrofs Tværg.). Mellem Danmarksgade og Vodrofsvej anlagdes alle

rede 1853 Bryggeriet Svanholm med en i sin Tid meget besøgt Ølhalle. Omtrent

samtidig begyndte Udparcelleringen af Jorderne N. for Godthaabsvej fra Falkoner

allé (1854) og en tættere Bebyggelse af Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé. Af

offtl. Bygninger fra denne Periode kan nævnes Københavns Sygehjem, opført

1857-59 ved Rolighedsvej (nu flyttet til Ordrup), og Aandssvageanstalten ved Rah

beks Allé 1859-60 (se p. 474), hvilken sidste dog til Dels ligger paa Kbh.s

Grund. Ogsaa kan nævnes, at Grunden til Rubens Væveri lagdes 1854, og den

første større Skole, Schneekloths, opførtes 1855. Endelig anlagdes 1856-57 mellem

Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé (paa Grunden af Mægler Gersons store Have),

som Konkurrent til Tivoli, Forlystelsesetablissementet Alhambra (Hovedbygningen

i maurisk Stil) af G. Carstensen.

Den store Tilvækst nødvendiggjorde en Forandring i kommunal Henseende, og

ved Loven af 29/i

1857 udskiltes Frederiksberg fra Hvidovre Sogn, fik sin egen

Forfatning og deltes i et By- og et Landdistrikt, og omtrent samtidig kom den

københavnske Bygningslov med nogle Forandringer til at gælde for en Del af

Kommunen. I Sept. 1860 tændtes Gassen første Gang paa de mest befærdede

Veje; 1863 opførtes den første store Kommuneskole i Falkonerallé og Hospitalet

og Fattighuset ved Howitzvej (se p. 524), s. Aar aabnedes Sporvognskørselen,

1864 var Jærnbanestationen færdig, og ved Lov af

28/2

1866 fik Bydistriktet

samme Næringsfrihed som Købstæderne. I det Aar havde Kommunen ialt 530

Bygninger.

Efter at den private Byggevirksomhed var standset eller sagtnet i nogle Aar

paa Grund af Pengekrisen, tog den atter fat i

Midten af 1860’erne.Platanvejen

anlagdes i 1866, s. Aar lagdes Grundstenen til de Classenske Boliger, 1867 over

droges Frederiksberg Allé og Runddelen til Kommunen, 1868 opførtes Kvarteret

ved Skt. Knudsvej og Niels Ebbesensvej, 1870-72 Kvarteret ved Alhambra- og

Hauchsvej, efter at Alhambra var nedlagt 1868 og Grunden udlagt til Bebyggelse,

1873 gennemførtes den sydl. Del af Ørstedsvej (ved Køb af Vilhelminelysts Jorder)

ud til Gl.-Kongevej, hvorved den vigtige Forbindelse med Nørrebro kom i Stand,

og flere af de omliggende Veje anlagdes eller udvidedes; midt i 70’erne opstod

Kvarteret uden for Smallegade og Frederiksberg Have, det saakaldte „Bangs