615 / 633
80 6
Historie.
blev taget i Brug i 1901; i 1918 blev Skt. Johannes Stiftelsen lagt under Sund
holm, og Almindeligt Hospital flyttede til den nedlagte Stiftelses Bygning i Nørre-
M lé; endnu samme Aar vedtoges den store Udvidelse af Hospitalet, hvis Navn
samtidig ændredes til De Gamles By. I 1903 aabnedes Balders Hospital, og s. A.
blev Hærens og Flaadens Epidemihospital paa Hj. af Tagens- og Jagtvej taget i
Brug. I 1910 stod. Rigshospitalet saa vidt færdigt, at det kunde tages i Brug. Et
Tuberkulosehjem oprettedes af Kommunen paa Tagensvej i 1919, og endelig maa
nævnes Københavns Militærhospital (1928), ligeledes paa Tagensvej. Af andre Byg
ninger kan iøvrigt nævnes Studentergaarden (1922), Statens Gymnastikinstitut (1922,
i Nørre-Allé), Husassistenternes Fagskole, Lærlingehjemmet i Rantzausgade (1904)
m. m. Med Brønshøj fik Byen Sporvognsforbindelse allerede i 1902, hvilket straks
satte Fart i Byggeriet derude; paa Brønshøj Bakke fik Vandvæsenet i 1913 et stort
Højdereservoir. Store Dele af Yderkvartererne mellem Jagtvej og Utterslev-Brøns-
høj er opstaaet efter 1900, saaledes „Landmandsbankens By" ved Borups Allé,
Grøndalsvænge samt en større Del af Kvarteret omkring Frederikssundsvej; lige
ledes er Kvarteret V. for Lyngbyvej bygget i den seneste Tid.
Paa
Vesterbro
og i Yderdistrikterne (Valby og Vigerslev) er siden 1900 lige
ledes rejst adskillige Kirker: Krist- (1900), Apostel- (1901), Elias- (1908, paa Vester
bros Torv), Maria (1909), Vanløse (1909) og Timotheus Kirke (1911, i Vigerslev).
Den vigtigste Forandring i denne Del af Byen er den Bebyggelse, der siden 1900
er sket især omkring Sønder-Boulevard og Enghaveplads. Ellers kan nævnes Op
førelsen af Det nye Teater i 1908. Valby Gasværk er bygget i 1904-07. Da Dyb-
bølbroen i 1900 var fuldført, blev den overdraget Kommunen.
Københavns Havn
har i Aarene efter 1900 været i stærk Udvikling. Frihavnen
er blevet udvidet mod N. (Kroneløbsbassinet m. m.), og Yderhavnens store Bølge
brydere er opført i 1904; men iøvrigt er den stærkeste Forandring sket i Havnens
sydligste Del. En Fiskerihavn var i 1900 blevet anlagt S. for Gasværkshavnen ved
Kalvebod Brygge, og en Spærredæmning mod S. (tværs over Kalvebod Strand fra
Sjælland til Amager) udførtes i Aarene 1901-03. Det var dog først efter, at Hav
nens Styrelse var blevet omordnet ved Lov af 29A 1913, at den store Vækst be
gyndte. Havnestyrelsen vedtog i Febr. 1918 at paabegynde nye omfattende Ar
bejder til ialt 6 Mill. Kr. ved Islands Brygge og Teglværkshavnen; i de følgende
Aar fuldførtes disse Havneanlæg („Sydhavnen"); Dec. 1919 blev Teglværkshavnen
taget i Brug; Nov. 1920 stod Islands Brygges Havneanlæg færdig; i Dec. s. A.
kunde Anlæggene paa den nydannede 0 , Teglholmen, tages i Brug. Ved de nye
Havneanlæg har adskillige Fabrikker faaet Plads; nævnes kan Ford’s og General
Motors’ store Automobilsamlefabrikker.
Den Del af København, der ligger paa
Amager,
har haft en lignende stærk Ud
vikling som Byens øvrige Forstæder. Paa
Christianshavn
har Ændringerne dog
været faa; det nye er vokset op i Distriktet uden for Christianshavns Vold, i
Sundbyerne
og i det nye
Amagerbrokvarter.
I 1901 begyndte Opførelsen af Alad-
dinkvarteret, og efter at de store Opfyldninger ved Islands Brygge var fuldendt i
1905, voksede her i de flg. Aar et helt nyt Kvarter op, Islands Bryggekvarteret.
Efter Bygningen af Langebro 1903, anlagdes fra 1905 Amager Boulevard, og fra
1912 voksede det storstadsagtige Amagerbrokvarter op. I 1901 blev Christians-
kirken, der havde staaet ubenyttet siden 1886, atter taget i Brug; i 1907 indviedes
Filipskirken (i Sundbyøster) og i 1915 Hans Tavsens Kirke (paa Islands Brygge).
Sundbyerne fik i 1900 et Gasværk; af andre Byggeforetagender kan nævnes Hoved-
Kloakpumpestationen paa Kløvermarksvej (1901), Sundby Hospital (1902), Statens