614 / 633
København i det 20. Aarhundrede.
805
1903 og Musikkonservatoriet 1904-05. Kvarteret fik saa at sige sin endelige Af
slutning ved den 1903 fuldførte Langebro; for Tiden er under Bygning en ny,
betydelig bredere Langebro, til Afløsning af denne.
Paa det store
Kalvebodsterræn
fortsattes Bebyggelsen. Kvarteret mellem Glypto
teket, Kalvebod Brygge og Baneterrænet fik sin endelige Udformning i Tiden før
omkr. 1907, og paa samme Tid var ogsaa det store Kvarter V. for Gasværket,
med Søndre-Boulevard, som paabegyndtes omkr. 1899, ogsaa i det væsentlige af
sluttet. Endvidere byggedes den nye Godsbanegaard, der toges i Brug i 1901. Af
andre store Bygninger kan nævnes Øksnehallen paa Kvægtorvet 1901, Flæske
hallen i Syndergaardsgade 1910, Centralpostgaarden 1912 ved den i 1907-09 op
førte Tietgensbro, Indre Missions Hus i Bernstorffsgade 1916, den nye Politigaard
1918-24 ved Polititorvet og H. C. Ørsted Værket 1920; Vestre Fængsel fik en Ud
videlse i 1918, og af Kirker kan nævnes Gethsemane (1916), Frederiksholms (1918)
og Absalons (1919) Kirker.
I Aarene siden 1900 er Bebyggelsen af
Forstæderne
(„Broerne” og de indlem
mede Distrikter) skredet saa stærkt frem, at man kun i de yderste Distrikter træffer
ubebyggede Pladser, bortset fra de Arealer, der med Forsæt er unddraget Bebyg
gelse, Byens tre Rækker „Aandehuller”, nemlig Parkerne og Anlæggene i Vold
kvarterene, Søerne og som en tredje Række Fællederne, Fælledparken og Idræts
parken. Hovedstadens bymæssige Bebyggelser omslutter nu helt Frederiksberg
Kommune og mødes med tilsvarende Bebyggelser uden for Byens Grænse, i Gen
tofte, Gladsakse, Rødovre og Hvidovre Kommuner. Denne Udvikling har været
hjulpet frem ved Dannelse af Andelsboligselskaber, ligesom ogsaa Kbh.s Kom
mune selv har optraadt som Bygmester i stor Stil for at afhjælpe den Bolignød,
der som Følge af Verdenskrigens Konjunkturer havde gjort det nødvendig at ind
logere talrige Familier i Barakker, Skolebygninger, ja selv paa Sundholm.
Paa
Østerbro
er siden 1900 rejst en Del store Bygninger; af Kirker kan nævnes:
Fredens (1900), Nazareth (1904), Frihavns (1905), Immaculata (1905, katolsk Kirke),
Aldersro (1908), senere erstattet med Taksigelseskirken, Davids (1910), Gustafs (1911,
svensk Kirke), Esajas (1912) og Lutherkirken (1918). I Kvarteret V. for Østerbrogade
er bygget Østre Elektricitetsværk (1902), Statens Institut for teoretisk Fysik (1921,
paa Blegdamsvej), Post- og Telegrafbygningen ved Trianglen (1922), Den evige
Tilbedelses Ordens Kloster og Kirke (1914, paa Jagtvej) og Frimurerlogens Byg
ning (paa Blegdamsvej). I 1909 begyndte Beplantningen af Fælledparken; Idræts
parken anlagdes i 1911, og 1914 indviedes Idrætshuset. I Kvarteret 0 . for Øster
brogade byggedes Finsens Lysinstitut 1901 og Hagemanns Kollegium 1907. Fri
havnen har faaet Udvidelser mod N., paabegyndt 1915 med Kroneløbsbassinet.
Langeliniepavillonen aabnedes i 1903, og det store Gefionspringvand afsløredes i
1908. Mellem Grønningen og Store-Kongensgade opførtes i Aarhundredets første
Aar en Række anselige Karréer; efter Krigen er der bygget en Del i Classens
Have. Kvarteret mellem Strandvejen, Jagtvejen og Lyngbyvej er blevet stærkt be
bygget, navnlig i de allersidste Aar.
Nørrebro
med Yderdistrikterne har siden 1900 faaet adskillige nye Kirker;
nævnes kan saaledes: Brorsons Kirke (1901), Døvstummekirken (1904), Blaagaards
(1905), Kingos (1910), Simeons (1914), Annas (1914), Grøndals (1918, i Brønshøj)
og endelig Grundtvigskirken paa Bispebjærg, hvortil Grundstenen blev nedlagt i
1921, og hvorom nu grupperer sig en Bebyggelse, nøje afstemt efter Kirken. Bispe
bjærg Kirkegaard blev indviet 1903; 1907 aabnedes Bispebjærg Krematorium, og
1913 blev Bispebjærg Hospital taget i Brug. Alderdomshjemmet i Guldbergsgade