613 / 633
804
Historie.
er i 1929 paabegyndt Nedrivning af de gamle Huse, der skal give Plads for det
nye Nationalmuseum. I Studiestræde er blevet opført Grundtvigs Hus (1908) og
Studiegaarden (1916).
Den største Forandring paa
Slotsholmen
er Genopførelsen af Christiansborg
Slot, hvortil Grundstenen blev nedlagt i 1907; i 1918 flyttede Rigsdagen til sine
nye’ Lokaler paa Slottet. I 1906 stod det kgl. Biblioteks nye Bygning færdig; i
1916 anlagdes Bibliotekshaven. Børsgade blev udvidet i 1902, og den nuværende
Knippelsbro blev taget i Brug 1909. I 1900 blev Stormbroen ombygget, og efter
Christiansborgs Genopførelse blev Pladsen foran Slottet omreguleret.
Ogsaa i
Voldkvartererne
er store Forandringer sket i Aarene efter 1900, og de
skyldes i første Række Gennemførelsen af Boulevardbanen, hvortil det Forslag
allerede var fremsat i 1885, som førtes ud i Livet i Aarene 1913-17. Banen førtes
fra den nye Hovedbanegaard over de gamle Voldes Terræn til Østerbro, dels i
Tunneler, dels i aabne Udgravninger, og Planens Gennemførelse foraarsagede, dels
at Aborreparken forsvandt, dels at den sidste Rest af Østervold (fra Kunstmuseet
til Stokhuset) blev bortgravet. I Kvarteret mellem Sølvgade og Østerbrogade er
der i disse Aar sket enkelte Ændringer; i 1912 stod Viadukten ved Østerbro
Station færdig; af Nybygninger kan nævnes Hirschsprungs Museum 1911 og
Esajaskirken 1912; Fredensbro blev ombygget i 1904. I Kvarteret mellem Frede-
riksborggade og Sølvgade er ikke sket større Ændringer; af Bygninger kan næv
nes Andreaskirken (1901).
I Kvarteret mellem Vesterbrogade og Frederiksborggade er sket flere store For
andringer. Nørrevoldgade er efter Boulevardbanens Anlæggelse blevet en stor bred
Gade med to Kørebaner, hvorimellem en Række Plantninger danner et Anlæg
over Banen, der her føres igennem en Tunnel fra Jarmers Plads til Stokhusgade.
Ved Nørreport er i 1918 blevet aabnet en underjordisk Jærnbanestation; i 1917 var
Anlægget af Jarmersplads og Jarmersgade blevet fuldført; senere er Gyldenløves
gade og Vester-Farimagsgades sydligste Del blevet reguleret og gjort bredere, den
sidste efter Nedlæggelsen og Nedrivningen af Nordbanegaarden 1921; lige over
for denne var rejst et Par monumentale Bygninger, Østifternes Kreditforening i
1916 og Teknologisk Institut i 1918; den sidste har senere faaet en betydelig Ud
videlse. Den gamle Hovedbanegaard, der i sine sidste Aar benyttedes som Bio
grafteater, blev nedrevet i 1917, hvorefter Paladsteatret byggedes i 1918. løvrigt
henligger den største Del af det tidl. Jærnbaneterræn stadig ubebygget, blot med
en Bræmme af midlertidige Basarbygninger; i 1929 er dog den sydligste Del
solgt til Bebyggelse. I 1917 var Anlægget af Axeltorv fuldført, og her rejstes
i 1920 den store Forretningsbygning „Axelborg". I 1910 flyttede Studenterfor
eningen til sin nye Bygning i Aborreparken; samtidig med denne Parks grad
vise Forsvinden rejstes her paa Vestre-Boulevard Revisions- og Forvaltningsinsti
tuttets store Ejendom; Badeanstalten „København” i Studiestræde blev indrettet i
1903. Pladsen ved Frederiksborggade var i 1913 blevet Grønttorv.
I 1904 blev det besluttet at give Kbh. en ny Hovedbanegaard; i 1911 stod den
færdig og aabnedes for Trafikken; den er senere blevet udvidet med en Fløj langs
Bernstorffsgade; Vesterbrogade blev i 1913 ført over Baneterrænet ved en Viadukt
lige ud for Hovedbanegaarden. Tivoli er gradvis blevet moderniseret; nævnes kan
den nye Koncertsal, der opførtes 1902, og den nye Bazarbygning, der rejstes 1908.
I Vestervoldkvarteret fortsattes Opførelsen af store monumentale Bygninger, saa
ledes paa Raadhuspladsen „Absalon“s Bygning 1903, Paladshotellet 1909 og „Poli-
tikens Hus“, og ved Vester-Boulevard Forsikringsselskabet „Danmark“s Bygning