610 / 633
København 1850-1900.
801
Farimagsgaderne, Vendersgade, Gyldenløvesgade, Jærnbanegade, osv., anlagdes.
Bebyggelsen af Kvartererne mellem Sølvgadens Forlængelse og Vesterbrogade
kunde i det væsentlige betragtes som afsluttet med Opførelsen af Polyteknisk
Læreanstalt 1887-90 (se p. 429). Af andre fremragende Bygninger i dette Kvarter
nævnes — foruden Bygningerne i Botanisk Have — Teknisk Selskabs Skole, opf.
1880-81, Kemisk Laboratorium og Mineralogisk Museum, 1888-93, og Skt. Andreas
Kirke 1898-1901. Som omtalt p. 214 blev en Del af Fæstningsterrænet udlagt til
Parker, nemlig Ørstedsparken og Aborreparken. Af Terrænet S. for Vesterbrogade
var Kvarteret V. for Tivoli, med Bernstorffs-, Reventlows-, Colbjørnsensgade osv.,
allerede blevet bebygget omkring 1880 samtidig med, at Kvægtorvet aabnedes (se
p. 682). Men iøvrigt bebyggedes dette Terræn, sammen med Kvarteret N. for
Vesterbrogade mellem Jærnbanens Grund og Voldgaden, efter en af Kommunen
senere ændret Plan (kgl. stadfæstet 21/2 1885). Vestervold mellem Vesterbrogade og
Langebro begyndte man at sløjfe i 1886, og efter at en Del af Terrænet var blevet
benyttet til den store nordiske Udstilling i 1888, opførtes Raadhuset her paa den
tidligere Gyldenløves Bastions Areal (se p. 385), og det smukke Vestervoldkvarter
med Vestre-Boulevard opstod efterhaanden. Af dets Bygninger fremhæves den
1889-93 opførte Hovedbrandstation, det tidligere Kunstindustrimuseum (1890-94),
Glyptoteket (1892-97), der blev udvidet 1906 (se p. 490), Overformynderiet (1893-
94), Videnskabernes Selskabs Bygning (1894-98).
Samtidig foregik der store Forandringer i Terrænet N. for Sølvgadens Forlæn
gelse. Efter at Kommunen i 1885 havde overdraget Staten Qvitzows Bastion ved
Sølvgade, blev Statens Museum for Kunst opført her 1889-96 (se p. 487), medens
iøvrigt Arealet mellem Øster-Voldgade og den 1879 anlagte Stockholmsgade ud
lagdes til Park (Østre Anlæg) ifl. ovennævnte Kontrakt med Staten. Volden mel
lem Stokhusgade og Kastellet sløjfedes 1896 i Anledning af Kystbanens Anlæg
og Opførelsen af Østbanegaarden, der fuldførtes 1897 (se p. 642), og Resten af
Volden faldt senere ved Boulevardbanens Anlæg. Ved Kystbanens Anlæg blev til
lige den Del af Fæstningsterrænet, der laa mellem Østerbrogade og Øresund
(Østre Glacis), ifl. Overenskomst af
Vs
1893 og Lov af 8/s 1894 overdraget Kom
munen, og her opstod i de flg. Aar det smukt bebyggede
Glaciskvarter
og hele
Frihavnskvarteret
fra Østbanegade mod N. indtil Classensgade med Strandboule
varden, Gefionsplads osv. (Gadenavnene fastsloges 1897), efter at Frihavnen var
anlagt 1894 (se p. 588).
Det store
Kcilvebodsterræn,
der var opstaaet dels ved Opfyldning, dels ved
Kommunens Køb 1871 af Ejendommen Enighedsværn, blev for den store vestlige
Dels Vedkommende væsentlig afgivet til Vestre Gasværk og Kvægtorvet med
Slagtehusene og senere til den nye Godsbanegaard ifl. Overenskomst med Staten
af 4/j 1893, medens den østl. Del, der begrænsedes mod S. af Kalvebodbrygge,
mod V. af Godsbanegaarden, mod N. af Elektricitetsværket og Rud. Berghs Hospi
tal og mod 0 . af Puggaardsgade, blev udlagt til almindelig Bebyggelse.
Ogsaa i den indre By er der foregaaet en Del Forandringer i Aarhundredets
sidste Halvdel, foruden dem, der allerede er nævnt. Af Ændringer i Gadenettet
fremhæves særlig den højst nødvendige Udvidelse af
Nygade,
der vedtoges i
1898, og Anlægget af det nye
Citykvarter
mellem Østergade og Antonigade og
mellem Pilestræde og Kristen Bernikows Gade, et Anlæg, der paabegyndtes 1896
af et Konsortium og senere blev fortsat af Byggeselskabet „City“ (paa et af
Hjørnestederne ud til Østergade staar en af Jul. Schultz modeli. Kvindeskikkelse,
der skal symbolisere City). Den indre By har ligeledes faaet flere nye monumen-
51
T ra p : Danmark, 4. Udg. I.