611 / 633
802
Historie.
tale Bygninger, saaledes Universitetsbiblioteket, 1857-61, Zoologisk Museum, 1863-
69, og i Bredgade Frederiks Kirke og den græsk-katolske Alexander Newsky
Kirke, 1881-83, samt Skt. Albans Kirke i Esplanaden, 1885-87, m. fl. Men den
største Forandring i den gamle By er og bliver dog, at Folkemængden her aftager
ved, at denne Bydel mere og mere bliver Forretningskvarter, medens Beboerne
søger ud til Forstæderne eller til de fjærnere liggende, bebyggede Kvarterer, et
Forhold, der er berørt tidligere (se p. 728).
F o rstæ d e rn e har i Aarhundredets sidste Fjerdedel udviklet sig med rivende
Hast. Her er opstaaet en Vrimmel af nye Gader, der mere og mere strækker sig
ud fra Byen og som Fangarme griber efter de bebyggede Arealer uden for Hoved
staden, og en Mængde offentlige og andre fremragende Bygninger, navnlig Kirker.
Her nævnes saaledes paa
Østerbro
Skt. Jakobs Kirke, Øresundshospitalet, Husar
kasernen, Ingeniørkasernen, den Soldenfeldtske Stiftelse, Kronprins Frederiks og
Kronprinsesse Louises Stiftelse 1900, Østre Gasværk 1878, m. m .; paa
Nørrebro
Skt.
Johannes, Skt. Stephans og Helligkors Kirke samt Blegdamshospitalet, Skt. Johannes
Stiftelsen, Almindeligt Hospital, Alderdomshjemmet, m. m.; paa
Vesterbro
Skt.
Matthæus, Jesu Hjærte Kirke samt (foruden Kvægtorvet, der allerede er nævnt)
Abel Cathrines Stiftelse, m. m. En vigtig Forandring i Forstædernes Fysiognomi
var Lukningen af Ladegaardsaaen fra Peblingesø til Biilowsvej og Anlægget af
Aaboulevarden,
der skete 1896-97 ifl. Overenskomst mellem Kbh.s og Frederiks
berg Kommune.
Københavns Udvikling i det 19. Aarh. kan kort karakteriseres saaledes: Omkr.
1800 var Kbh. Hovedsæde for den dansk-norske Handel; Krigen 1807-14 afbrød
Handelsforbindelserne; Handelsflaaden ødelagdes, Handelshusene ruineredes; hertil
kom Statsbankerotten og de fortvivlede Pengeforhold. Kbh. blev fattig; alle Mu
ligheder for Genrejsning syntes udelukket; den fordelagtige Transithandel kunde
ikke genoptages; Hamburg fik den Magt over den indenlandske Handel, som
Kbh. havde haft før 1807, hvilket begunstigedes af Øresundstolden, der fordyrede
Varerne, der nordfra førtes til Kbh., saa meget, at det trods Landtransporten var
billigere at importere over Hamburg. Manglende Købeevne hæmmede eller stand
sede Industri og Haandværk. Efter en Periode med Smaalighed og Tarvelighed
kom der for Kbh. i 1830’erne en Bedring, idet dansk Landbrug fik et betydeligt
Opsving, og Kbh. overtog Mellemhandelen til Udlandet med Landbrugsproduk
terne. I 1840’erne blev Øresundstoldens skadelige Indflydelse tildels hævet; Kbh.
fik Liv og Virksomhed. Stadig stærkere udvikledes Handel og Industri; stadig
flere Erhvervsmuligheder skabtes. Medens Hamburgs Handel med Danmark blev
hæmmet af Pengekriser og Krigene 1848-50 og 1864, gjorde Jærnbaner og Damp
skibe Kbh. til Omsætningens Midtpunkt. Øresundstoldens Ophævelse, Indførelsen
af Næringsfrihed og den store Landbrugseksport var sammen med Frihavnens
Bygning de vigtigste Faktorer i den Udvikling, Kbh. fik i Aarh.’s 2. Halvdel.
K ø b en h a v n i det 20. A arhu nd red e.
Da Hovedstaden gik ind i det 20. Aarh., forøgedes dens Areal til det tredob
belte, idet Love af
SU
1900 gav Kbh. Tilladelse til at indlemme Brønshøj Sogn
og Valbydistriktet af Hvidovre Sogn fra Vi 1901 og Sundby og Nathanaels Sogne
fra Vi 1902. I Marts 1900 begyndte næsten symbolsk Indflytningen i Byens nye
Raadhus, hvor Borgerrepræsentationen holdt sit første Møde 12/i 1903; Raadhuset
blev dog først indviet 12/ø 1905.
1
den indre By
er der foregaaet en Del Forandringer i Aarene fra 1900, dels