605 / 633
796
Historie.
1840 kun frem med c. 2 0 % til i 1840 c. 121,000 (i 1834: c. 119,000). De to
mest bevægede Tildragelser i Fr. VI’s Kbhvn. var Tugthusfangernes Oprør den
2
%
1817 og Jødefejden
4-14/9
og
28/io
1819.
Byen stod stadig i Stampe i Fr. VI’s Tid, men var dog Landets Centrum, Resi
dens-, Embeds- og Garnisonsbyen og især en æstetisk optaget By.
Heller ikke under
Christian VIII
skete der videre Forandringer. Vel begyndte
der efter 1840 at vise sig Trang til bedre Boliger; men den tilfredsstilledes stadig
væsentlig ved, at der byggedes i Højden, og ved at der opførtes flere Side- og
Baghuse i den gamle By. Af større Byggearbejder under denne Konge nævnes
Opførelsen af Thorvaldsens Museum 1838-48, den katolske Skt. Ansgar Kirke
1841-42, Kbh.s Amts Ting- og Arresthus 1847-48, Casino m. fl. Af Gadeanlæg
nævnes Nicolaigade, der fremkom 1848, efter at Forholdene ved Nicolai Kirke
plads var blevet endelig ordnet.
Med den forbedrede Produktionsteknik forøgedes Produktionsmulighederne, og
med denne Forøgelse fulgte Kapitalkoncentrationen. Industriforeningen (stiftet
1838), den liberale Forening, der fik et Modstykke i den konservative „Haand-
værkerforening" (1840), stod bag ved Dannelsen af de første Aktieselskaber og
industrielle Anlæg; det sjællandske Jæjnbaneselskab aabnede Trafikken til Ros
kilde 1847. I 1843 begyndte H. H. Baumgarten det Maskinværksted, der er blevet
til Selskabet Burmeister & Wain; 1843 begyndte ogsaa Svitzer og Ferslew deres
Virksomheder; 1847 begyndte Bryggeriet „Carlsberg“ sin Virksomhed; 1853 grund
lagdes Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik. Kbh.s Handel gik som nævnt efter
1840 frem med smaa Skridt, og i 1851 blev der indrettet et Frilager paa Told
boden (derimod blev der intet af Planerne 1849-51 om at gøre Kbh. til Fri
havn). Bestræbelserne gik ud paa at gøre Handelen fri af Hamborgs overmægtige
Indflydelse, og Regeringen støttedes heri af Begivenhederne 1848-50. Kbh.s Han-
delsflaade begyndte at vokse efter 1845, og Børsen fik atter Betydning (Børsbyg
ningen blev overdraget Grosserersocietetet 1856); det største Skridt mod Frihandel
var Øresundstoldens Ophævelse 1857.
Københavnerne ønskede at more sig efter den lange Forsagelse i Fr. VI’s Tid,
og Agent Georg Carstensen blev den, der organiserede Hovedstadens Forlystelses
liv; han skabte Tivoli (aabnet 1843), Casino (aabnet 1847) og Alhambra (i Frede
riksberg Allé, aabnet 1857).
I 1847 herskede der en haard Dyrtid, som Regeringen søgte at lindre for de
fattige i Kbh. bl. a. ved Uddeling af Brødkort.
I Chr. VIU’s Tid var der et spændt Forhold mellem Kongen og Kbh., der stadig
krævede en fri Forfatning, og den oprørske Stemning gav sig Udslag i Gade
optøjer, der begyndte ved Chr. VIII’s Sølvbryllup 1840 og stadig brød ud hele
hans Regeringstid igennem. Naturligt var det da ogsaa Kbh., der gik i Spidsen
ved de bevægede Martsdage 1848, der førte til den fri Forfatning.
K ø b en h a v n 1 8 5 0 -1 9 0 0 .
Imidlertid var Trangen til en Udvidelse af Byen blevet saa stor, at den ikke
længere kunde afvises, og efter Krigen blev Skridtet gjort under
Frederik VII
i
1852, et Aar, der danner ,et vigtigt Vendepunkt i Byens Udviklingshistorie.
Kbh., der som sagt ved Aarhundredets Begyndelse havde over 100,000 Indb.,
var vel kun vokset langsomt i den næste Snes Aar eller mere; men fra 1830’erne
begyndte Væksten at tage Fart, og ved den første slesvigske Krigs Udbrud var
Folketallet henved 130,000 (om Befolkningstallene se iøvrigt p. 727 f.). Denne store