604 / 633
København 1800-1850.
795
tyder paa Idyl; men der var ikke eet Omraade, der ikke trængte til Reorganisation,
og ikke eet, hvor man havde Raad til det; endnu mere grelt er Forholdet for
Tiaaret 1831-41, hvor der overhovedet ingen Stigning er i Skatternes Totalbeløb.
Efterhaanden maatte der komme Tanker om en Revision af Bestemmelserne om
Byens Styrelse, der var i Hænderne paa Magistratens snævre Kreds af Borgerne.
1836 indgav P. G. Bang Forslag om Kbh.s Kommunalstyre paa Stænderforsamlin
gen i Roskilde; 1838 kom Regeringens Forslag, der blev til Kommunalloven for
København 1. Januar 1840:36 Borgerrepræsentanter valgtes af Borgerne ved en
stærkt begrænset Valgret (1840: 1929 Vælgere af 120,000 Indb.); 6 Raadmænd
valgtes af Borgerrepræsentanterne med kgl. Stadfæstelse; de 3 Borgmestre og
Overpræsidenten var stadig kongevalgte.
Kbh.s Handel laa meget stille i 1820-30; da der næsten ingen Handelskredit
var, blev Varehandelen indskrænket til det daglige Behov; for at bøde paa dette,
indførtes 1824 indenbys Veksler; 1820 oprettedes „Sparekassen for København og
Omegn“ og i 1825 et „Østersøisk Handelskompagni", der styrkede Varekreditten;
men Hovedstadens Handel led under Øresundstolden og Tabet af den oversøiske
Handel og Transithandelen. 1825,1831 og 1834 anviste Grosserersocietetet Regeringen
forskellige Veje til Handelens Ophjælpning; men først efter 1836 frugtede Henven
delserne i Toldlettelser (1838), Nedsættelse af Gebyrer og Afgifter og af Øresunds
tolden (1842), og fra c. 1840 begynder en Opgang for Handelen. Af Industri i
disse Aar maa nævnes Gamsts og Caspersens Jernstøberier, Jac. Holms og Holm
blads Virksomheder og Urban Jurgensens Urindustri, foruden Sukkerraffinaderier,
Tekstil- og Porcelænsfabrikker. I Haandværkslovgivningen herskede i 1820erne en
stærk Reaktion; i 1830-40 gik man lempeligere frem; der kom Ønsker om en
Reform af Lavsordningen, og en Kommission herom nedsattes i 1840.
Af større offentlige Byggearbejder under
Frederik VI
nævnes først og fremmest
Opførelsen af det nye Raadhus (1805-15) samt Genopbyggelsen af Christiansborg
Slot, der var tilendebragt 1828 — Slotskirken indviedes dog allerede 1826 (se
nærmere p. 229 og 334), — og Vor Frue Kirke, 1811-29 (se p. 234). Det 1795
brændte Raadhus lod man ligge i Ruiner en halv Snes Aar, før man bestemte sig
til at genopføre det paa en anden Plads, paa Nytorv, hvor det ligeledes 1795
brændte Vajsenhus havde staaet; Flytningen af Raadhuset besluttedes af Hensyn
til dets brandfarlige Beliggenhed midt paa Torvet, hvor det i 1795 havde virket
som en Bro over Torvet for Ilden (se p. 396). Af andre Nybygninger nævnes
Metropolitanskolen, opført 1811-16 (p. 452), Genopførelsen af Universitetsbygnin
gerne 1831-36, Synagogen 1833, den nye Artillerikaserne (nuvær. 1. Artilleriregi
ments K.) 1836, Døvstummeinstituttet 1838-39, m. fl. Nikolai Plads henlaa stadig
nærmest som et Kaos; Taarnet blev istandsat og brugt til Vagttaarn for Vægterne.
I 1818 blev Skidenstræde døbt om til Krystalgade; s. A. oprettedes Garnisonssyge
huset i Rigensgade, og Aaret efter aabnedes Museet for nordiske Oldsager (paa
Trinitatis Kirkeloft). 1825 aabnedes den 1. Rysensteens Badeanstalt (-1893), og den
1. Dampbadeanstalt oprettedes 1828 (i Amaliegade 3). 1829 stiftedes Polyteknisk
Læreanstalt (i Studiestræde, det nuv. Universitetsanneks). I 1833 begyndte en Om
lægning af Kongens Nytorv, der derefter henlaa i Kaos til Kongen i 1839 beor
drede Arbejdet fuldført. Den private Byggevirksomhed tog egentlig først Fart efter
1830, og der byggedes især meget i Forstæderne, hvor dog Bebyggelsen i høj
Grad begrænsedes af de ovenomtalte Indskrænkninger og af Demarkationslinien.
Men i det hele foregik der ikke større Forandringer i Byens Fysiognomi. Penge
trangen og den herskende Smag hindrede det. Kbh.s Folketal gik i de 40 Aar til