602 / 633
København 1728-1800.
793
Toldboden og ved Filosofgangen ud for Vartov; paa Slotspladsen rejstes en Barakby
„Frederiks Koloni". Af offentlige Bygninger var, foruden Regeringsbygningerne paa
Holmen, Nicolai Kirke, Raadhuset, Stadens Arresthus og Materialgaard, Vajsenhuset,
Valkendorfs Kollegium, Petersens Jomfrukloster og Budolphi Kloster m. fl. ødelagt.
Selvfølgelig medførte Branden nogle Forandringer i Gadenettet; den vigtigste
var, at de snævre Stræder Højbrostræde og Færgestræde ikke mere blev bebygget
af Hensyn til Brandfaren, og at Tomten mellem dem blev ryddet, saa at Højbro
plads opstod. Endeløsstræde, Slutterigade, Henrik Fyhrens Gang og Lille Færge
stræde nedlagdes, og Gammel- og Nytorv blev én Plads. Nikolaj Kirke blev ned
lagt. Desuden blev mange Gader reguleret og gjort bredere, ligesom der ved et
nyt Byggereglement blev fastsat en bestemt Højde for Husene efter Gadens Bredde.
Med stor Energi blev der baade fra Regeringens og fra privat Side taget fat paa
Genopførelsen; i de seks Aar 1795-1800 opførtes der 1132 Privathuse, hvoraf 597
var Forhuse. Men endnu i Beg. af 19. Aarh. var der dog flere ubebyggede
Pladser rundt om i Gaderne. Der var naturligvis Forskel paa Nybygningernes
Soliditet; men Genopførelsen betød dog et stort Fremskridt; især Handelsstanden
byggede næsten paladsagtige Huse (se under Gamle Huse p. 724 f.).
For øvrigt var der uafhængigt af Branden foretaget flere nye Gadeanlæg under
Chr. VII; Kronprinsensgade, der førtes over det Reventlowske Hotels („Groskans
lerens Gaard") Grund, blev anlagt 1783-85, og i 1800 anlagdes Kronprinsesse
gade paa et Stykke af Kongens Have (se p. 352).
Kbh.s Handel havde overstaaet Krisen i 1780’erne, og Krigene, der fulgte med
Revolutionen 1789, skabte nye Højkonjunkturer for Danmark; Hovedstaden ved
blev at indtage en Særstilling blandt Landets Byer takket være Handelskompag
niernes Monopoler. Tiderne var urolige, Risikoen stor, men Chancerne tillige
mange; Kriserne i 1797, 1799 og 1806 fremkaldte en Del Fallitter i Kbh., men i
de gode Aar var Omsætningen og Fortjenesten stor. De urolige økonomiske For
hold ledsagedes af nogen social og lidt politisk Uro, saaledes en Tømrerstrejke i
1794. Folketallet gik jævnt og stadigt frem; i 1787 havde Kbh. 90,000 Indb.
K øb en h av n 1 8 0 0 -1 8 5 0 .
Da det nye Aarhundrede oprandt for Kbh. med Slaget paa Reden 2A 1801, var
den efter Datidens Forhold en ret anselig Storby med over 100,000 Indb. og en
velhavende By som Følge af den forudgaaende betydelige Opgangsperiode i
Handel og Vandel.
Bombardementet af Kbh. 1807 og den derefter følgende syvaarige Krig hæm
mede Byens Udvikling i høj Grad og for lange Tider. Danmark afslog 13/» 1807
Englands Krav om Flaadens Udlevering, hvorpaa Fjenden 16/s gjorde Landgang
ved Vedbæk og begyndte at belejre Kbh.; 25/s havde Englænderne opkastet Bat
terier tæt foran Fæstningsværkerne fra Kastellet til Skydebanen. Derpaa fulgte
B om b a rd em e n te t 2-*/
b
1807, der fremkaldte Byens tredie og sidste store Brand.
Den første Nats Beskydning havde Frue Kirkes Spir og Rundetaarn til Maal, men
Brandene slukkedes igen; dog brændte Tuteins Pakhus i Vimmelskaftet. Den anden
Nat hjemsøgtes desuden Egnen om Kongens Nytorv, og Brandmajor Kirkerup
saaredes; men Brandene begrænsedes ogsaa denne Gang til at være rent lokale.
Den tredie Nat faldt Projektilerne over hele Byen; de store Tømmeroplag paa
Vesterbro lige uden for Voldene antændtes; dog blev ogsaa her Ilden begrænset;
men da Vor Frue Kirkes Spir ramtes Lørdag Morgen 5. Sept,, brændte ikke alene
Kirken, men ogsaa Universitetet med flere Professorboliger, Vor Frue Skole og