598 / 633
København 1728-1800.
789
smaa Skt. Clemensstræder m. fl. som en Forlængelse af Nygade, og Kultorvet, der
anlagdes mellem Mikkel Vibes Gade og Skt. Gertrudsstræde. Med Opførelsen af
Husene gik det kun langsomt. Den største Hindring var Kapitalmanglen; Branden
havde belært Kapitalejerne om, at faste Ejendomme var et daarligt Pant, idet man
endnu ikke kendte til en virkelig Brandforsikring; først efter at en saadan var
blevet oprettet med „Kjøbenhavns Brandforsikring" 1731, kom der Gang i det
private Byggeri; men ved Fr. IV’s Død 1730 laa Byen endnu i Ruiner, og først
langt ind under den næste Konges Regering var den genopført (c. 1733); der
siges da at være blevet opført c. 2000 Huse for en samlet Byggesum af 8 Mill.
Rdlr. Kurant; men der var hverken bygget solidt eller overdaadigt; kun paa de
offentlige Bygningers Genopførelse blev der sat mere Kraft ind. Byen havde tabt
meget i Udseende. Den eneste Fordring, som Regeringen havde stillet: at der i
de store Gader kun maatte bygges grundmurede Huse, blev opgivet efter nogle
Aars Forløb. De Bygninger, der nu blev opført, var større end de brændte havde
været; store dobbelte Ejendomme paa 3 Etager og Kældere var almindelige, og
medens Husene i ældre Tid havde været beregnet for 1 Familie, fik de nu flere
Lejligheder.
Medens Byen endnu laa i Ruiner, og man var i Færd med at genrejse de offent
lige Bygninger, lod
Christian VI
det nylig ombyggede Slot nedbryde og opførte
det prægtige Christiansborg Slot 1733 45 (se p. 327). 1 1733 stod Raadhuset gen
rejst; Vajsenhuset blev 1731-34 genopført paa Nytorv (nuvær. Domhus’ Plads);
Universitetet genindviedes 1732; Regensen var først genrejst 1748, de 11 Professor
residenser 1755, Frue Latinskole 1731, Bispegaarden 1732, Sjæleboderne 1734,
Budolfi Hospital 1743, Reformert og Petri Kirker 1731, Trinitatis Kirke 1731, Hel-
ligaands Kirke 1732, Frue Kirke 1744 (dog indviet 1738). Under Chr. VI blev
Prinsens Palæ ombygget i den Skikkelse, som det væsentlig har endnu, og der
foretoges store Byggearbejder og Forandringer ved Orlogsværftet og Havnen;
Danmark blev i 1735-46 en betydelig Sømagt; over 1000 Mand havde Arbejde
paa Gammel- og Nyholm, og Skibsbyggerier blomstrede op (bl. a. Tømrermester
Bjørns paa nuv. Wilders-, Krøyers- og Grønlandske Handels Plads). Havnen led af
forskellige Mangler: den blev stadig forurenet; Sejlløbet kunde ikke passeres af
Skibe, der stak over 177a Fod, og uden for Toldbodbommen laa et Vrag „Sorte
Rytter" med kun to Fod Vand over sig som en Fare for Sejladsen. Der blev nu
uddybet en ny Rende; i 1730 blev Højbro repareret og i 1739 den helt brøstfæl-
dige Knippelsbro. Vigtig var Havneordningen af 1744; ved den blev Nyhavn og
Frederiksholms Kanal Liggeplads for Fartøjer med Brændsel og Byggematerialer;
mellem Marmorbroen og Højbro laa Fiskerbaade og Pramme; mellem Højbro og
Holmens Bro fik Skibene med Fedevarer, tørret og saltet Fisk deres Tilhold, og i
Kanalen langs Børsen laa Finlapper, Kornskibe og Fartøjer med Købmandsgods.
1735-39 blev „Dokken" anlagt (ophugget 1918); Bremerholm blev stærkt bebyg
get; her opførtes „Hovedmagasinet" langs Holmens Kanal; paa Nyholm anlagdes
Batteriet „Sixtus" og den endnu eksisterende Hovedvagt; Mastekranen er derimod
først fra Fr. V’s Tid (p. 586). Endelig kan nævnes Byggearbejderne ved Straffe
anstalten paa Christianshavn (Børnehuset udvides i 1741, og Rasphuset havde i
1734 faaet sin særlige Bygning).
Fattigdommen i Kbh. var stor i Aarene efter Branden; Antallet af Betlere op
gives til 4000 i 1732, og i 1737 klager Magistraten over de elendige økonomiske
Forhold: knap
Vio
af Dødsboerne var solvente; Indbyggertallet var steget med 463
Familier, næsten alle forarmede. Som Led i Regeringens Arbejde paa at ophjælpe