595 / 633
786
Historie.
Gaderne var stadig meget urenlige, daarligt brolagte, krumme og snævre; 1680
forlangte Kongen dem rettet med Waterpas, saa der blev Fald til Rendestenene.
Matriklen af 1689 over Byens Grunde blev udarbejdet efter
Ole Rømers
Anvis
ning. Han var ogsaa Drivkraften i mange Kommissioner om Byens Brolægning,
Vandvæsen, Brandvæsen, Havnevæsen, Politiforhold og Maal og Vægt og blev fra
1705 Politimester og Borgmester i Staden til sin Død 19/e 1710. Under hans Ledelse
blev et stort Arbejde gjort:
Frederiksholms Kanal
blev gravet ud i' 1681; Hoved
gaderne fik
3U
Al. brede, plankeforede Rendestene, dækket med Rendestensbrædder;
Vandkunsten blev indrettet til Fisketorv; Usikkerheden paa Gaderne, især om
Natten, blev begrænset, idet Kbh. 1681 fik sine første Gadelygter (500 Tranlam
per) og et fast Vægterkorps (i Beg. paa 68 Mand); 1682 fik Kbh. sin første Po
litimester (Claus Rasch), og en stor Brand i 1685 førte til Omordningen af Brand
væsenet 1686; en Branddirektør udnævntes, og han indførte de her i Landet hidtil
Østerport. Efter Thurah’s Vitruvius.
ukendte hollandske Slangesprøjter; i 1689 kom en Brandforordning.
Peder Resen,
der var Byens Præsident, samlede Materialet til sit store Atlas danicus, Forløberen
for J. P. Traps Beskrivelse af Danmark, men døde
Vs
1688, forinden Værket
kunde afsluttes og udgives. Hans Protokoller om Byens Historie, som opbevares
i Raadstuearkivet, er uerstattelige Kildeskrifter.
Frederik IV’s
Regering begyndte krigerisk. I Juli 1700 bombarderedes Byen af
en forenet svensk-hollandsk-engelsk Flaade, men der anrettedes kun ringe Skade,
og Faren drev snart over, idet Freden sluttedes i Travendal allerede i den følgende
Maaned. En langt alvorligere Ulykke hændte, da en Pestepidemi i 1711 gik hær
gende over Landet; i Tiden Juni 1711-Februar 1712 bortrev Pesten i København
c. 22,000 Mennesker af en Befolkning paa 65-70,000 Indbyggere. Pesten krævede
Anlæggelse af de saakaldte „Assistenskirkegaarde“, der bestod til 1760, da de af
løstes af den fælles store Assistenskirkegaard (se Noten p. 321). En Koppeepidemi
i 1715 krævede 760 Liv; i 1716 kom Peter d. Store af Rusland med 30,000 Sol
dater, der lejredes paa Øster- og Nørrefælled; det var en urolig Sommer for Kø
benhavnerne, og det var med Lettelse, de saa Russerne drage bort, da Planerne
om en russisk-dansk Landgang i Skaane var opgivet. I Fr. IV’s Tid opførtes
i 1699-1704
Frederiksberg Slot,
i 1703
Operahuset
(nu Østre Landsrets Byg
ning),
Admiralitetsbygningen
ved Holmens Kirke (1704),
Citadelskirken
(1704),