592 / 633
Fra Reformationstiden til den store Ildebrand.
783
Skatter og Indkvarteringsbyrden tyngede; naar Kbh. alligevel kom i Vejret og fik
en dominerende Stilling, der skaffede den Betegnelsen „en Blodigle paa Stats
legemet", var det, fordi Enevoldskongen begunstigede sin Hoved- og Residens
stad.
Efter Krigen søgte Kongen at indhente det forsømte med Hensyn til Befæst
ningen. Skt. Anne Skanse blev af Generalmajor Henrich Ruse ombygget til
Ci
tadellet Frederikshavn;
Kirkeruinen Skt. Anna Rotunda blev nedbrudt og Stenene
brugt i Citadellets Bygninger. Citadellet var i Hovedsagen fuldført 1663, men det
her oprindelig paatænkte Residensslot kom ikke til Udførelse. Ombygningen af
B y e n s V o ld e blev først paabegyndt i 1667, og Arbejdet afsluttedes i Løbet af
nogle Aar. Era den gamle Vesterport blev Volden ført noget vestligere end før, og
Vesterport. Efter Thurah’s Vitruvius.
selve Porten blev i 1668 flyttet mod S. fra Vestergade til udfor Skt. Clemensstræde,
hvor nu Frederiksberggade udmunder i Raadhuspladsen. Paa Grund af den nye Vold
linje blev Løngangen og Slotsholmens Befæstning overflødig, og paa Fladvandet
mellem Slotsholmen og Volden opfyldtes
Frederiksholmskvarteret,
og Frederiks
holms Kanal udgravedes. Ogsaa
Christianshavns Vold
blev forstærket, og ud
imod Kalvebodstrand blev den ligeledes flyttet, saa at den kom i Linie med Vol
den paa Københavnssiden. De yderste Forsvarsværker paa begge Sider var de saa-
kaldte „Kyckenkorbe" (Navnet er i nyere Tid fejlagtig tydet som „Kigkurer";
det betyder vist „Kig i Kurven", et Slangord forVandet, svarende til det moderne
„Ballen").
De under Belejringen ødelagte Forstæder maatte ikke genopføres, men Jorden
udenfor Søerne skulde af forsvarsmæssige Grunde forblive øde og ubebygget. I
1669 fik derfor Blegmændene og i 1672 Gartnerne anvist Jord udenfor Sortedams
Sø, og Blegdammene og Urtehaverne opstod langs Blegdamsvejen.
Iøvrigt kan det nævnes, at Fr. III i Stedet for Chr. III s Tøjhus lod opføre den
Bygning, som nu rummer Rigsarkivet, fuldført 1673. Den betegnedes som bestemt
til
„Ars, Lex, Mars“,
idet øverste Etage var Kongens Kunstkammer, næste