594 / 633
Af andre Gadeanlæg kan nævnes
Frederiksborggade,
der i 1680 blev ført fra
Lille-Købmagergade til den i 1673 nybyggede Nørreport. og
Nygade,
som i 1691
lagdes over en Brandtomt fra Gammel Torv til Vimmelskaftet.
Nybrogade
blev
anlagt i 1684 langs Gammel Strand og
Stormbroen
og
Prinsens Bro,
medens
Nybro udfor Knabrostræde allerede var bygget i Fr. IH’s Dage.
Knabrostræde
blev efter en alvorlig Brand 14.-15. November 1685, hvorved c. 40 Ejendomme
ødelagdes, ført igennem til Vimmelskaftet. En anden Brand ødelagde 19A 1689
Sophie Amalienborg
under en Operaforestilling i en Træbygning i Slottets umid-
Fra Reformationstiden til den store Ildebrand.
785
Nørreport. Efter Thurah’s Vitruvius.
delbare Nærhed, og 171 Mennesker indebrændte, hovedsagelig af Byens ansete
Familier.
Blandt Chr. V’s Bygninger fortjener endnu
Reformert Kirke,
opf. 1688-89, og
Vor Frelsers Kirke,
opf. 1682-96, at nævnes. I 1674 blev
Christianshavn
ind
lemmet i København, men beholdt dog sit eget Byting til 1685. Ogsaa paa anden
Vis indlemmedes Christianshavn i hovedstaden, idet dens Befæstning knyttedes
til Kastellet, da Kongen i 1685-92 byggede den endnu eksisterende Forlængelse
af Christianshavns Vold henover Revshalegrunden til Christiani Qvinti Bastion,
samtidig flyttede Flaadelejet fra Bremerholm til den dybe Krog
Hukken
udfor
Toldboden og lod Nyholm opfylde til Skibsbygningsværft for Flaaden. I 1695 fik
Motzmann Tilladelse til at fylde op nær Byens gamle Ballastplads; derved fremstod
det nuværende
Christiansholm. Langebro
byggedes 1686, dog kun for Fodgængere.
T ra p : Danmark, 4. Udg. I.
50