590 / 633
Fra Reformationstiden til den store Ildebrand.
781
To Aar efter sin Tronbestigelse udstedte
Frederik III
Privilegier for dem, der
vilde bygge i F o rstæ d e rn e , dels Forstaden udenfor Gamle Østerport (siden Skt.
Anne Kvarter), hvis Gadeplan efter nogen Vaklen blev fastslaaet saaledes, som
den endnu er bevaret, og dels Forstæderne udenfor Vester-, Nørre- og Ny Øster
porte og indenfor Chr. IV’s Udenværker, hvor Bebyggelsen hidtil væsentlig havde
været indskrænket til faa og smaa enetages Fattigmandsboder i Haverne. Disse
egentlige Forstæder fik dog kun en meget kort Levetid. Den første Krig med
Sveriges Konge, Carl Gustav, kom ikke direkte til at berøre København, idet man
paa Grund af dens Fæstningsværkers ringe og ufærdige Tilstand hastig sluttede
København under Belejringen 1658. Efter Pufendorf.
Freden i Roskilde
2SU
1658, men da Sverige atter angreb Danmark i August, be
sluttede man sig til alvorlig Modstand. Forstæderne blev afbrændt og den svage
Befæstning udbedret, og Byen modtog Belejringen. Efter Hollændernes Undsæt
ning af Byen 29/io 1658 og efter den afslaaede Storm 10/
2-n /2
1659 sluttedes Freden
i København 2Vs 1660.
Belejringen gav Anledning til, at Kongen 10/s 1658 gav Byen udstrakte Privi
le g ie r og gjorde den til en fri R ig s s ta d og en af de to Stabelstæder paa Sjæl
land, som skulde „have Stemme og Samtykke udi alt, hvad Riget til Bedste deli
bereres kan“. Privilegierne bekræftedes
1659, og der oprettedes et Raad af de
32 bedste Mænd, valgte af Borgerskab og Magistrat i Forening; af de 32 Mænd
maatte vælges 2, som sammen med 2 Borgmestre skulde have fri Adgang til
Kongen og være med i Overvejelser og Beslutninger angaaende Rigets Anliggen
der; “ /* s. A. foregik det første Valg af de 32 Mænd, en Institution, der bestod
til Vi 1840. Da Privilegierne efter Belejringen skulde føres ud i Livet, undergik
de dog forskellige Ændringer og Indskrænkninger paa Grund af den nye Rege
ringsform, Enevælden, der indførtes ved den højtidelige Arvehylding 18/io 1660.