TrapKøbenhavnOgFrederiksberg

778

Historie.

rustes, dækkede for fjendtlige Øjne. Omtrent samtidig begyndtes en storstilet Op

fyldning af Slotsholmen og dens Omgivelser, og i 1607 begyndte en Omdannelse

af Københavns gi. middelalderlige Befæstning. De gi. Bymure faldt, og der blev

lagt bastionære Volde og Grave omkring Byen. Byens Befæstning blev forbundet

med Slotsholmens ved den overdækkede Løn gan g, en overbygget Bro med mu

rede Piller (med Retning fra Vandkunsten mod Springvandet paa Christiansborgs

Ridebane) Paa Slotsholmen blev der lagt to murede Bastioner, af hvilke den

kasematerede Hjørnebastion,

det kgl. Bryghus,

endnu er bevaret som det sidste

Minde om den Fæstning, der gennemgik Belejringen i 1658-59. Ved Tøjhushavnens

Indløb lagdes Søbatteriet. Disse Arbejder var først afsluttede i 1620. I Forbindelse

med Befæstningsarbejderne kan nævnes Anlægget af den vanddrevne Skæremølle

eller Jærnmølle paa Slotsholmen, og i 1610 Oprettelsen af det nye Gæthus i Pile

stræde som Afløser af det ældre i Skt. Clare Kirke.

Imidlertid havde Kongen i 1618 begyndt Anlægget af

Christianshavn

paa Revs

halen. Den byggedes som en særlig Købstad, befæstet mod Amager ved Bastioner,

Vold og Grav. I 1639 fik Christianshavn egne Købstadsprivilegier og fik tillagt

Jord paa Amager, Christianshavns Fælled, til Græsning og til Borgernes Kaal-

haver. Paa Byens Side blev samtidig

Børsen

bygget, paabegyndt 1618 og taget i

Brug 1628, ligeledes anlagt paa opfyldt Grund, og mellem Børsens Opfyldning og

Christianshavn lagde Kongen i 1619

Langebro

eller Store Amagerbro, nu

Knip

pelsbro

efter Raadmand Hans Knip, der ejede det Hus, der efter ham hed Knip

pens eller Knippels Hus, som laa nærmest Broen paa Christianshavnssiden, og

som var Toldbod i Aarene 1623-30, indtil denne blev flyttet til den nuvær. Plads.

I 1606 opkøbte Chr. IV 39 Haver i Forstaden mellem Nørre- og Østerport, og

her begyndte han i 1608 Opførelsen af det „Lysthus i Haven", som han siden i

1624 kaldte

Rosenborg,

paa Borgvis omgivet af Vold og Grav.

Rosenborgs Anlæg var væsentlig medvirkende til, at Chr. IV optog nye og

store Planer om Udvidelse af Byen. I 1629 lod Kongen „kaste en Grøft og lægge

et Dige" V. for Rosenborg, og han begyndte dermed en Udvidelse af Byens

Volde omtrent fra Nørreport og mod N. i den Linie, der angives ved Østervold-

gade. Mod N. afsluttedes Voldlinien mod Stranden med

Skansen ved Skt. Anne

paa det nuvær. Kastels Plads. Skansen fik sit Navn efter den noget sydligere

liggende Skt. Anne Bro. 1 Forbindelse med disse Fæstningsarbejder staar Flyt

ningen af

Toldboden

fra Slotsholmen til dens nuvær. Plads S. for Kastellet. Her

fra og over til Revshalen blev den davær. Rhed, nu Havnen, indhegnet med ned

rammede Pælerækker, Estakader, saaledes at der kun blev en enkelt Indsejling,

Toldbodbommen, som fik sit Navn efter den store jærnbeslagne Bom, hvormed

den kunde lukkes. Et Batteri ved Toldboden og et eller to Blokhuse paa Revs

halen fuldstændiggjorde Forsvaret. Hverken Voldene eller Skt. Anne Skanse blev

fuldført i Chr. IV’s Regeringstid og var ved Belejringen i 1658 i meget mangel

fuld Stand. Kongen viste ogsaa Forstæderne stor Interesse og søgte i 1624 og

Aarene derefter at regulere deres Gadenet, ligesom han forberedte deres Befæst

ning med lette Udenværker foran Byens Hovedvold; Arbejdet blev paabegyndt i

1620, men sluttedes først i Tiden omkring 1645. Anlægget bestod af Trenche-

mentet fra Skt. Anne til Sortedamssøen, hvor Vartov Skanse laa, endvidere af

Ravnsborg Skanse V. for Sortedamssøen ved Nørrebrogade og af Ladegaardsskansen

med tilhørende Trenchement udenom Skt. Jørgens Sø og tilbage til Hovedvolden

S. for Farvergade; Voldgraven for dette sidste Trenchement kaldtes i senere Tid