583 / 633
774
Historie.
og Bremerholm, siden kaldt Bastionen ved Iskulen. Til Gengæld fik Borgerskabet
overladt Tolden af 01 og Vin. Chr. III lod opføre det ældste Tøjhus paa Slots
holmen paa Rigsarkivets Plads og Admiralgaarden paa Bremerholm (i Admiral
gade), som Bolig for Holmens Admiral. I Bremerholms Nærhed, nemlig i Lille-
Kongensgade, Østergade og Vingaardsstræde byggedes Huse for Skippere og Folk
knyttede til Hofholdningen. Det middelalderlige Slot blev underkastet gennem
gribende Ændringer, bl. a. blev den store Kongefløj bygget i disse Aar. I For
bindelse med Slottet byggedes i Kongens senere Regeringsaar den ældste Vand
kunst, et Pumpeværk i et muret Taarn paa den Plads, som endnu bærer Navn
derefter.
Reformationen medførte en fuldstændig Omordning af Byens k ir k e lig e F o r
ho ld . De gamle Skt. Clemens og Skt.
Peders Kirker blev nedlagt som Kirker, og
Helligaandsklostrets Kirke taget i Brug som
Sognekirke. Sognegrænsen blev omlagt og
Byen inddelt i Vor Frue, Nicolai og Hellig
aands Sogne. Den katolske Bispegaard blev
benyttet til det reformerede Universitet, og
Kannikegaardene blev Professorboliger, me
dens den tidl. Universitetsbygning omdan
nedes til Residens for Sjællands Biskop.
Klostrene forsvandt, og kun Helligaandsklostret
blev opretholdt som et verdsligt Fattig- og
Sygehospital. Universitetet fik Raadighed over
den aarlige Jordskyld af en stor Del af Frue
Kirkes Altergods, idet dog de saakaldte Vicar-
altres Gods blev tillagt Sognepræster og andre
Gejstlige. Frue Kirkes Præster fik til Erstatning for det tabte Gods tillagt Jordskylden
af Skt. Peders Kirkes Gods, medens Helligaandskirkens Præster fik Skt. Clemens. Skt.
Nicolais beholdt Kirkens eget Gods. Vor Frue Skole fik Frue Kirkes Sjælealters Gods,
og Hospitalet fik ikke alene største Delen af Helligaandsklostrets Jordskyldsejen
domme, men ogsaa en stor Del af Frue Kirkes Dekans Jordegods. Graabrødre
Kloster blev nedlagt 1530 og dets Bygninger først skænkede Universitetet og siden
Hospitalet, som paalagde Grundene en Jordskyld og dernæst bortsolgte dem til
borgerlig Beboelse. Skt. Clare Kloster blev Møntergaard og Skt. Peders Kirke
Gæthus til Støbning af Kirkeklokker og Kanoner, medens Skt. Clemens Kirke blev
nedrevet efter at have staaet tom i en Aarrække. Meget gejstligt Gods gled dog
tilbage i de adelige Slægters Eje, hvis Forfædre i sin Tid havde overladt det til
Kirker og Klostre, og det dannede en Grundstamme for de mange Adelsgaarde,
der i denne Tidsalder begyndte at rejse sig i stort Tal, og som bidrog til at drage
Velstand til Byen. Haverne i Kvartererne bag Hovedgaderne blev efterhaanden tæt
bebyggede med Boder for Smaafolk, og nye Haver opstod udenfor Volden, saavel
mod Stranden udenfor Østerport som mellem Søerne og Vester- og Nørreport.
Ogsaa disse Haver fik lidt efter lidt en Randbebyggelse af Boder, og Forstæderne
begyndte derved at vokse frem. I Pestaaret 1546 anlagdes en ny Kirkegaard uden
for Nørreport, omtrent hvor Andreaskirken nu staar, og i 1565 opførtes der et
Kapel paa den. I 1549 skænkede Kongen Byen en Ladeplads paa Skarnholmen
ved Højbro. I 1556 fik Byen Grønnegaards Havn paa Revshalens Sydside til en
Københavns Segl 1536.