TrapKøbenhavnOgFrederiksberg

Kirker, Klostre og Gilder.

771

overgik i 1661 fra Ulfeld til Kronen, der efter Dommen lod den nedrive i 1664

og Skamstøtten rejse. Sydenden af den Klosterbygning, hvis Kælder rummede

Fængslet, købte Bogtrykker Hans Vingaard til sit Trykkeri før 1547; 28/e 1577

solgte hans Sønner den til deres Stiffader Bogtrykker Laurens Benedicht.

for Graabrødre Kloster byggede Roskilde Biskop Johannes Krag omkring

1295

Helligaandshus

som Hospital for fattige Syge. 30/i 1296 tillagde Biskoppen

Hospitalet den Jordskyld, som Biskoppen havde paalagt hver Grund i og udenfor

Byen til Straf for Borgernes Oprør. Helligaandshusets Bygningsforhold kendes

ikke, men i 1449 nævnes dets K irk e paa den nuvær. Kirkes Plads. De fattige

og syge var „udi adskillige Huse og Værelser forstrøede", men Chr. I tog

i 1472 Hospitalet i sin Beskærmelse og opførte nye Bygninger i et firlænget

to-etages Kompleks, hvor Kirken dannede Sydfløjen og den store Sygestue den

endnu staaende Vestfløj. Af Østfløjen findes endnu den sydligste Del bevaret;

Nordfløjen laa paa Kirkegaarden langs Valkendorfsgade. N. for Hospitalet, op

imod Graabrødre Kloster, var Hospitalets Avlsgaard og Hestemølle, og Abildhaven

strakte sig til Købmagergade paa den nuvær. Postgaards Grund. I 1474 blev Ho

spitalet omdannet til et K lo s te r efter Augustins Regel. Ved Reformationen blev

Hospitalet i 1530 bevaret som en borgerlig Fattigstiftelse; dets betydelige Gods

blev forøget med andet Kirke- og Klostergods. Hospitalet lever endnu stadig i vor

Tid under Navnet

Vartov

(se p. 560), men maatte i 1607 fraflytte sine gamle

Bygninger til Fordel for Chr. IV’s Tugthus.

Skt. Jørgens Hospital

udenfor Byen er en ældgammel Stiftelse; det nævnes

første Gang i et Testamente fra 1261; det er utvivlsomt yngre end Hospitalet i

Roskilde, oprettet 1253, og end Stadsretten af 1254, hvori det ikke nævnes. Det

var fra sin Stiftelse et Spedalskhedshospital, indviet til Skt. Olav; Skt. Olavs Blok

var opsat paa Skibbroen, og Skt. Olavs Alter var Hovedaltret i Hospitalets Kapel.

Omkring den sorte Døds Tid skiftede det som andre af Landets Spedalskheds

hospitaler Navn og kaldtes Skt. Jørgens. I Kong Hans’ Tid blev det i 1508 re

organiseret; det var da som i hele Slutningen af Middelalderen bortforlenet, saa

ledes at Indehaverne havde Ansvaret for de syges Underhold. I 1517-22 bort-

forlenede Chr. II det til Karmeliterklostret i Helsingør til Støtte for deres Kollegium

i Skt. Pederstræde. Hospitalet skulde da rumme 20 Syge. I 1530 blev det sam

menlagt med Helligaands Hospital, og i 1621 erhvervede og nedrev Chr. IV dets

Bygninger og Jord. Det laa, hvor nu Tullinsgade er.

Skt. Clare Kloster

er grundlagt af Kong Hans’ Dronning Christine som et

Nonnekloster svarende til Graabrødre Kloster. Det blev opført i Slottets Køkken

have, Hushaven, mellem Møntergade og Regnegade, Pilestræde og Volden. Ar

bejdet blev paabegyndt i 1497, afbrudt ved Dronningens svenske Fangenskab og

først sluttet i 1505. Det bestod som de andre store Klostre af en firlænget Kloster-

gaard med Kirken i den nordlige Fløj tværs over nuvær. Gammel-Mønt. De svære

Fundamenter af Østfløjen og Halvdelen af Nordfløjen er funden ved Grundudgrav

ning 0 . for Gammel-Mønt; ved denne Undersøgelse viste det sig, at Kirken har

haft Stræbepiller og Hvælvinger. Foruden de egentlige Klosterbygninger var der

til Klostret knyttet en Gaard V. for dette ved Pilestræde for Lægsøstrene og Termin

søstrene Ved Reformationen delte Klostret Skæbne med Graabrødre Kloster. 6/i

1532 gav Kongen Lægsøstrenes Gaard til Albret Ravensberg, men den kom senere

igen tilbage til Kronen. Nonnerne blev endnu nogle Aar i Klostret, men før 15

er dette bleven indrettet til kongelig Møntergaard. Herfra blev dog Kirken i 1574

overladt til den tyske Menighed; da denne i 1586 flyttedes til Skt. Petri Kirke,