Previous Page  575 / 633 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 575 / 633 Next Page
Page Background

766

Historie.

Efter Ødelæggelsen har man øjensynligt

taget fat paa Byens Genopførelse med

Kraft og efter en samlet Plan. I væsentlige

Hovedpunkter kan den paavises. Raadhuset

blev flyttet til Hj. af Nørregade og Studie­

stræde, paa den nuvær. Bispegaards Plads.

Alle Hovedgader og Torve, ogsaa det store

Østertorv, blev belagt med et Lag af

Strandsten og Grus. Møllegravene ved Skt.

Clemens blev tilkastede, og samtidig for­

svandt vel Gadekæret, der havde været

en Slags Mølledam for dem. Medens Bi­

skoppens Vandmølle i Vesterport bevare­

des, erstattedes de to Møllegraves Møller

ved en ny Byens Vandmølle paa nuvær.

Vandkunsttorv, som fik sin Vandtilførsel

ad en ny Møllegrav, anlagt fra Stadsgra­

ven mod 0 . gennem nuvær. Løngangs­

stræde. Møllegraven løb ud i Havnen ved den gamle Ladbro, som herved til­

sandede og mistede sin Betydning.

Slagterboderne blev i 1408 flyttede til Bjørnebrogades Østside fra nuvær. Lande­

mærket og ned mod S. indtil den hidtidige Bebyggelse af Gaden, og denne fik

snart Navnet Kødmangergade (o: Slagtergade) efter dem. At Kirkerne straks blev

sat i Arbejde turde være en Selvfølge, selv om det ikke udtrykkelig kan paavises,

men i Juli 1386 blev i alt Fald Frue Kirke saavel som Skt. Peders Kirke ødelagt

paany ved en Ildebrand. Borgen, som var haardest ramt, idet den laa helt i Grus,

var før 1394 saa vidt, at dens Slotshøvedsmand nævnes.

I 1416 bemægtigede Erik af Pommern sig Borgen og Byen, der fremtidig blev

R ig e ts H oved stad , og Slottet ombyggedes som Residensslot. Dette medførte,

at Roskildebiskoppen maatte skaffe

sig en ny Residensgaard, og det

er da ved den Tid, at den katol­

ske Bispegaard blev anlagt ved

Nørregade paa den vesti. Del af

nuvær. Universitets Grund. En

enkelt Bygning, Konsistoriebyg­

ningen, rummer endnu i sin

hvælvede Kælder Rester af denne

Bispegaard. Samtidig maa Frue

Skole være bleven flyttet fra dette

Sted til Grunden mellem Skinder­

gade og Kirkegaarden, hvor den

havde sin Plads lige til 1807.

Erik af Pommern gav i 1422

Københavns Borgere vigtige Pri­

vilegier, navnlig Handelsrettig­

heder paa Byens Markeder, og

han ordnede Lavsvæsenet, der

hidtil havde været hæmmet ved

Københavns Segl 1421.

Københavns Segl 1417.

Det ældste Segl, fra 1296, se p. 3 27.