766
Historie.
Efter Ødelæggelsen har man øjensynligt
taget fat paa Byens Genopførelse med
Kraft og efter en samlet Plan. I væsentlige
Hovedpunkter kan den paavises. Raadhuset
blev flyttet til Hj. af Nørregade og Studie
stræde, paa den nuvær. Bispegaards Plads.
Alle Hovedgader og Torve, ogsaa det store
Østertorv, blev belagt med et Lag af
Strandsten og Grus. Møllegravene ved Skt.
Clemens blev tilkastede, og samtidig for
svandt vel Gadekæret, der havde været
en Slags Mølledam for dem. Medens Bi
skoppens Vandmølle i Vesterport bevare
des, erstattedes de to Møllegraves Møller
ved en ny Byens Vandmølle paa nuvær.
Vandkunsttorv, som fik sin Vandtilførsel
ad en ny Møllegrav, anlagt fra Stadsgra
ven mod 0 . gennem nuvær. Løngangs
stræde. Møllegraven løb ud i Havnen ved den gamle Ladbro, som herved til
sandede og mistede sin Betydning.
Slagterboderne blev i 1408 flyttede til Bjørnebrogades Østside fra nuvær. Lande
mærket og ned mod S. indtil den hidtidige Bebyggelse af Gaden, og denne fik
snart Navnet Kødmangergade (o: Slagtergade) efter dem. At Kirkerne straks blev
sat i Arbejde turde være en Selvfølge, selv om det ikke udtrykkelig kan paavises,
men i Juli 1386 blev i alt Fald Frue Kirke saavel som Skt. Peders Kirke ødelagt
paany ved en Ildebrand. Borgen, som var haardest ramt, idet den laa helt i Grus,
var før 1394 saa vidt, at dens Slotshøvedsmand nævnes.
I 1416 bemægtigede Erik af Pommern sig Borgen og Byen, der fremtidig blev
R ig e ts H oved stad , og Slottet ombyggedes som Residensslot. Dette medførte,
at Roskildebiskoppen maatte skaffe
sig en ny Residensgaard, og det
er da ved den Tid, at den katol
ske Bispegaard blev anlagt ved
Nørregade paa den vesti. Del af
nuvær. Universitets Grund. En
enkelt Bygning, Konsistoriebyg
ningen, rummer endnu i sin
hvælvede Kælder Rester af denne
Bispegaard. Samtidig maa Frue
Skole være bleven flyttet fra dette
Sted til Grunden mellem Skinder
gade og Kirkegaarden, hvor den
havde sin Plads lige til 1807.
Erik af Pommern gav i 1422
Københavns Borgere vigtige Pri
vilegier, navnlig Handelsrettig
heder paa Byens Markeder, og
han ordnede Lavsvæsenet, der
hidtil havde været hæmmet ved
Københavns Segl 1421.
Københavns Segl 1417.
Det ældste Segl, fra 1296, se p. 3 27.