TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

581 / 633

772 Historie.
blev Stykkestøberiet forlagt fra Skt. Petri til Skt. Clare Kirke og i 1610 fra denne
til en ny Bygning i Pilestræde, vel omtrent paa Lægsøsterboligens Plads. Skt.
Clare Kirke blev nedrevet i 1615 og Resten af Klostret i 1624.
Skt Gertruds Hospital paa Rosengaarden, paa Hj. af Pustervig og Skt. Gertruds-
stræde, er opført i Tiden mellem 1377 og 1440, mulig af et Medlem af Slægten
Glob som overtog det ved Reformationen. Det var underlagt Dekanen i Vor Frue
Kirkes Kapitel. Dets Kapel laa i Sydfløjen. Paa Skt. Gertruds Kirkegaard, hvor
Misdædere begravedes, henrettedes Torben Oxe i 1517.
Byens yngste middelalderlige Hospital var Skt. Anne, bygget i 1516 med til­
hørende Kapel af Skaaningen Claus Jensen Denne i Knud Degns Have nær ved
den Stenmole i Stranden, som efter Hospitalet hed Skt. Anne Bro, hvorfra navnlig
Overfarten skete til Skaane. Dets nøjagtige Beliggenhed kendes ikke, men var an­
tagelig i Nyboder, i Nærheden af Fredericiagade, hvor der er fundet en lille mid­
delalderlig Kirkegaard. Under Belejringen i 1523 laa Fr. I’s Lejr tæt ved Skt.
Anne Kapel. I 1524 blev Hospitalets Virksomhed flyttet til Skt. Gertrud, men blev
i 1530 ligesom Skt. Jørgen slaaet sammen med Helligaands Hospital.
Gildevæsenet var intimt forbundet med det middelalderlige Købstadsliv; det
var saa at sige en Betingelse for Købstadens Eksistens. For Københavns Ved­
kommende spores Gildevæsenet allerede i Byens ældste Købstadsnavn „portus
mercatorum", o : Købmændenes eller rettere de fremmede Købmænds Havn og
Ladeplads; thi de fremmede Købmænd var stedse sammensluttede i et Købmands­
gilde med særlige Købmandsvedtægter. I Byens ældste Stadsretter viser dette
sig som Borgernes Samlag, commune eller communitas civium. Selve By­
styret havde sine Gilder og særlige Vedtægter; saaledes var det med Raadmændene
og med Rodemestrene, der i den ældste Tid hed Fjerdingsmænd. Ogsaa de rent
kirkelige Institutioner som Frue Kirkes Kanniker og Vicarers Kapitler var i Virke­
ligheden byggede paa Gildevæsenets Grundlag, og endnu mere gjaldt dette om
det saakaldte Kalentegilde eller Skt. Johannes Evangelistes Gilde, en Sammenslut­
ning af Gejstlige og Lægfolk med halvt kirkelig, halvt selskabelig Karakter. Disse
Gilder stod i København helt under Biskoppens og Gejstlighedens Kontrol. Men
sædvanlig var Købmandssammenslutningerne, de saakaldte Edslav, dog uden sær­
lig gejstlig Farve, og der var ogsaa i København stærk Tilbøjelighed hos Borgerne
til at emancipere sig, saa stærkt, at det i 1295 kom til formeligt Oprør mod Bi­
skoppen, Johannes Krag, der vilde forbyde de ikke gejstlige Gilder og Drikkelag.
Bispen blev den sejrende; han lagde en fast Skat paa alle Stadens Grunde til
Fordel for det nystiftede Helligaands Hus, og fremtidig kunde Gilder kun oprettes
med gejstligt Tilsnit og efter Biskoppens Vilje. Vi finder herefter i København de
fornemme Gilder viede Kong Knud, Kong Erik og Hellig Legem, til hvilke sær­
lig de øvre Lag i Borgerskabet sluttede sig; andre gejstlige Gilder var formentlig
Helligaandsgildet og Skt. Nicolai Gilde, som nævnes i 1377. Blandt de ældste
Gilder og Lav var de, fremmede Købmænds, de tyske Købmænds fra Wismar,
Stettin og Stralsund, hvis Trefoldighedsgildes ældste bevarede Skraa er fra 1382;
men Gildet er i alt Fald mindst 30 Aar ældre. Dets Kompagnihus laa paa Syd­
siden af Amagertorv, Matr. Nr. 42 og 43. Dets Lavsalter, Trinitatis Alter, stod i
Graabrødre Klosterkirke. Snart begyndte ogsaa Haandværkerne at skille sig ud
fra Købmændene, og et „communitas civium“ opretholdtes nu kun ved den egent­
lige Byforvaltning. Af det ældre Bagerlav udskilte Svendene deres Katrinegilde
i 1403. Skrædernes og Overskærernes Gilde med Skraa fra 1415 er ligesom de
tyske Købmænds et Trefoldighedsgilde. Guldsmedene havde Skt Eligius (Skt.