584 / 633
Fra Reformationstiden til den store Ildebrand.
775
Vinterhavn, og næste Aar overlod Kongen Borgerne en opfyldt Grund ved Stranden
{Boldhusgades Nordside) til almindelig Losse- og Ladeplads.
Kbh.s Ret til selv at vælge sin kommunale Øvrighed var gaaet tabt ved Over
givelsen 1536, saaledes at Byens Selvstændighed var mindre end de øvrige Køb-
stæders; Borgmestrene blev nu beskikket af Kongen og indsat af Rigshovmesteren,
Kansleren eller Slotsherren; øverste Borgmester var den, der var ældst i Embedet;
den selvsupplerende Magistrat fik sit Antal indskrænket fra 16 til 12, Magistraten
holdt Møde hver Fredag og havde dømmende Myndighed i Sager, der ikke hørte
under Byfogden, Kronens Repræsentant. Et Par Gange om Aaret holdtes Bursprog,
o: Stadsretten m. m. blev i de
adskilligt til Handels og
Skibsfarts Fremme; den indfødte Handelsstand i Kbh. organiseredes i 3 Lav:
Vandtsnidernes (Datidens Grosserere), Kræmmernes og Bryggernes. Byen fik et
Gældsfængsel (,,Svæltekælderen“), og havde iøvrigt af Fængsler Raadstuekælderen
(„Byens Hægte*1) og Prisonet i Graabrødrekloster (nu Graabrødretorv 11, Matr.
Nr. 106, se p. 770). Da Tiggeriet blev en Plage, blev i 1537 skabt Begrebet de
privilegerede Tiggere (bl. a. indfødte husarme) under Opsyn og Ledelse af to
„Stodderfogder**. Kbh. blev flere Gange hjemsøgt af Epidemier, især 1546 (Kolera
og Dysenteri) og 1553.
.
, .
n r
Blandt
Frederik II’s
Foretagender fortjener K om m u n ite te t at nævnes. De
oprettedes 1569 til Bespisning af 100 Studenter i en særlig Bygning paa Uni
versitetets Grund. I 1578-80 førtes Vand fra Emdrup Sø i Trærender til tre Vand-
snrinrr oaa Gammeltorv, Amagertorv og Købmagergade, af hvilke det første
menige Borgeres Overværelse
læst op i Raadhusets store
Sal. Skønt Borgmestre og
Raadmænd ikke fik Løn, var
Embederne indbringende Stil
linger; desuden var en Stab
af Embedsmænd knyttet til
Kommunen: Byfoged, Byskri
ver og Mestermand (som
Kronens Repræsentanter), By
svende, Vagtmester, Vagtskri
ver, Stadsspillemænd, Mark
foged, Vangemænd, Byhyr
de, Pligtsfoged, Havnefoged
m. fl. Det politiske Tyngde
punkt i Byen forrykkes om
kring 1542 fra Lavsoldermæn-
dene til Haandværkerne, og
der blev i Chr. III’s Tid gjort
Københavns Segl 1584.