TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

588 / 633

Fra Reformationstiden til den store Ildebrand. 779
Rosenaaen, der altsaa er et kunstigt Vandløb forskelligt fra den Bæk, som var
Skt. Jørgens Søs naturlige Afløb.
Chr. IV’s store Interesse for Flaaden fik ham til i Aarene 1614-20 at opføre en
hel Sømandsby for dens Befalingsmænd S. for Admiralgaarden, hvor den kgl.
Urtehave og Flaadens Tømmergaard laa paa den vesti. Del af den gi. Bremerholm.
Senere efter 1631 blev Arbejdet fortsat med Opførelsen af Nyboder. Paa Bremer-
holmen opførtes bl. a. en stor ny Smedie. For Nyboder og for den nye Bydel
mellem Skt. Anne Skanse og de gi. Volde paabegyndtes i 1640 en stor Rund­
kirke, Skt. Anna Rotunda, mellem Vol­
den og Rigensgade; den blev aldrig fuld­
ført og nedreves i 1668. Anlægget af den
borgerlige Del af Nystaden naaede i Chr.
IV’s Dage ikke længere end til Papiret.
Allerede i 1606 havde Kongen forlangt,
at Magistraten skulde fylde den da udtør­
rede Skt. Jørgens Sø. saa at den kunde
blive til militært Væin for Byen. 1 1619
lagde han selv Haand, ikke alene paa
denne Sø, men ogsaa paa Peblinge- og
Sortedamssøen samt Lersøen, som dog
skulde være og blive Byens Grave. Til
Gengæld fik Magistraten Ordrup Sø og
tre Fiskedamme ved GI.-Vartov. I 1621
udvidedes Kongens Besiddelse betydeligt,
idet han overtog den omkring Skt. Jør­
gens Sø liggende Eng, som var Byens
Kalvehave, og endvidere Skt. Jørgens Gaard
og den Del af Byens Vesterfælled, som
laa N. for den vestre Landevej til Roskilde
og Køge. Til Gengæld fik Byen overladt
Ryvangen, som hidtil havde været en Del
af Gentoftes Jord. Kongen udvidede denne sin Ejendom ved at nedlægge Køben­
havns Nabolandsby Solbjærg, hvis Jordtilliggende var den Del af nuvær. Frederiks­
bergs Areal, som ligger V. for Biilowsvej. Derefter nedlagde Kongen Slottets gamle
Ladegaard, Nyby Ladegaard, der laa ved Ladegaardsaaen omtrent ved Falkoner-
gaarden, og byggede i 1623 Ladegaarden paa det Sted, der er kendt til vore
Dage. Ved denne Ordning blev Jordtilliggendet overført til Slottets Birk og gik
derved tabt for Byen, idet dog Søerne, til hvilke Kongen kun erhvervede Brugs­
retten, bevaredes for denne.
I Chr. IV’s Regeringstid byggedes Holmens (Bremerholms) Kirke, ved Omdan­
nelse af Holmens gamle Ankersmedie i 1619, udvidet til Korskirke 1641; Trini­
tatis Kirke med Rundetaarn (oprindelig Observatorium under Navnet Stelleburgi.
Regii Hafniensis eller Regenstaarnet) paabegyndtes 1637, og Taarnet fuldførtes
1642, medens Kirken først indviedes 1656. Udenfor Nørreport blev Kapellet om­
bygget til Sognekirke for Forstæderne i 1628. Endvidere fik Skt. Petri tyske
Kirke et nyt højt Spir i 1609, medens selve Kirken udvidedes til Korskirke i
1631-34, Frue Kirke fik et nyt højt Spir i Stedet for det gamle brøstfældige i
Aarene 1609-10, og Nicolai Kirkes Kor udvidedes ca. 1630. Universitetet ud­
videdes i 1601 ved en stor Bygning paa den nuv. Midterfløjs Plads, og snart efter
Christianshavns Segl 1641.