593 / 633
784
Historie.
hans Bibliotek, medens nederste Etage var Tøjhus. I Skt. Anne By paa nuvæ
rende Amalienborgs Grund lod Dronningen Slottet
Sophie Amalienborg
bygge.
Dets Have strakte sig fra Skt. Anneplads til Fredericiagade. Arbejdet blev først
afsluttet i 1673, da Slotskirken indviedes.
Den Dom, som blev fældet over Corfitz Ulfeld, medførte Konfiskation og Ned
rivning af hans Gaard i Graabrødre. Gaardens Grund blev i 1661 udlagt til offent
lig Plads,
Ulfelds Plads,
og en Skamstøtte (nu i Nationalmuseet) rejst; nu er
Pladsen Graabrødre Torv og Kejsergade.
Vartov, hvis Bygning ved Sortedamssøen var ødelagt i Belejringen, købte i 1665
den Grund, hvor
Hospitalet siden har
haft til Huse.
I den gamle By
var Gaderne lidet
farbare paa Grund
af de mange Bislag,
Kælderhalse, Trap
per, Stakitter m. m.,
og trods Indførelsen
1661 af en Reno
vationsskat og en
Generalrenoverings
direktør var Gader
ne utrolig snavsede.
Et nyt og sundere
Grundlag for Skat
terne kom med Kø
benhavns
Grund
takst af 1662.
I
Handel,
Skibsfart
og Industri
fort
satte Regeringen i
merkantilistisk Aand
med
Privilegier,
Monopoler, Beskyt
telse
og
Tvang.
Lavenes Artikler blev revideret, da deres Selvstyre stred mod Enevældens Ønsker.
Christian V’s
Regeringstid var en Fremgangsperiode for Byen. Indbyggerantallet,
der i 1669 var c. 31,000, steg til c. 42,000 i 1679, c. 60,000 i 1689 og c. 62,000 i
1699; denne Stigning medførte, at Tiden blev en Byggeperiode. Der blev opført
mange nye Privathuse, især i Storm-, Ny Vester-, Ny Kongens-, Adel-, Sølvgade og
Løngangsstræde og paa Kongens Nytorv; det var mest toetages Bindingsværksbyg
ninger.
Kongens Nytorv,
som havde henligget i Høj og Dal som Rest af Chr. IV’s
Vold, og som spotvis hed Hallandsaas, blev planeret og brolagt i 1670, og snart
rejstes her Gyldenløves Palæ (nu Charlottenborg), Niels Juels Palæ (nu Thotts), og
paa det nuv. kongelige Teaters Plads byggedes i 1673 Kanonstøberiet
Gæthuset,
der afløste det gamle i Pilestræde. Nyhavn blev udgravet 1671-73. I 1680 opførtes
Hovedvagten,
hvor nu Hovedvagtsgade ligger, og i 1688 blev Rytterstatuen af
Kongen rejst paa Torvets Midte som den første Statue paa offentlig Plads i Byen.