Fra Reformationstiden til den store Ildebrand.
787
Den Herre Zebaoths Kirke
for Garnisonen (1706) og Gravkapellet ved Holmens
Kirke (1705).
Blaagaard
med vidtstrakte Haveanlæg blev efter 1706 bygget af
Kongens Broder Prins Carl paa en Grund V. for Peblingesøen. I 1703 og følgende
Aar udførtes en Del Forstærkningsarbejder ved Fæstningens Udenværker, og i 1713
føjedes hertil Batterierne
Trekroner
og
Prøvesten,
byggede paa sænkede Skibs-
vrag. I 1712 opførtes
Arresthuset
i Sluttergade, i 1720
Vajsenhuset,
hvor nu
Domhuset ligger, og i 1721 afsluttedes Opførelsen af
Kancellibygningen
paa Slots
holmen, og
Geheimearkivet
fik sin egen Bygning ved Siden af Kancelliet. I
Amagerport. Efter Thurah’s Vitruvius.
1721-27 foretog Kongen en Ombygning af
Københavns Slot
undtagen Blaataarn,
og
Palæet i Kalveboderne
(nu Nationalmuseet) opførtes. I 1722 blev
Komedie
huset
i Grønnegade (nu Ny-Adelgade) aabnet af Capion, som her opførte Hol
bergs Komedier. Omkring 1722 faar Byen sine første Kaffehuse. Udenfor Søerne
var
Forstæderne,
især Vesterbro, i Fremvækst. I Fr. IV’s Tid blev den sidste
Del af Byens Kystlinie paa Sjællandssiden reguleret, idet der blev opfyldt og sat
Bolværk fra Skt. Anne Plads til Toldboden, og det indvundne Areal blev anlagt
til T øm m e rp la d se r.
Hele denne jævne Fremvækst af den velstaaende By, hvis Indbyggertal steg til
c. 75,000, blev mod Slutningen af Fr. IV’s Regeringstid voldsomt afbrudt ved
den sto re Ild e b ra n d , der hærgede Byen 2°—23/10 1728. To Femtedele af Byen,
nemlig næsten hele den gamle By, blev lagt i Aske, idet der af denne kun