597 / 633
788
Historie.
bevaredes Dele af Vestergade, Studiestræde og Skt. Pederstræde, omtrent fra
Larsbjørnstræde til Volden, Frederiksholms Kvarteret, største Delen af Strand
Kvarter og Strækningen fra Regnegade til Bremerholm og Kongens Nytorv. Ialt
brændte 1670 af Byens c. 4100 Huse og 69 Gader helt eller delvis, og 3650 Fa
milier blev husvilde; ikke eet af de brændte Huse havde været forsikret. Af of
fentlige Bygninger brændte Vor Frue Kirke, hvis Spir vistnok blev antændt ved
Bortsprængningen af Hjørnehuset ved Gammel Torv (der kaldtes „Blasen" efter
en tidligere Ejer, Bartskær M. Blasius Møller, gift med Fru Ellen Krabbe), Skt.
Petri, Trinitatis med Universitetsbiblioteket, Helligaands og Reformert Kirker, end
videre Universitetet, Kommunitetet, Bispegaarden, Valkendorfs, Borchs og Elers
Kort over København efter Branden 1 728.
Den brændte Del angives ved de fuldt trukne Linier. Efter et af Joachim Hassing tegnet Kort,
i Raadstuearkivet.
Kollegier, Regensen og Professorgaardene, Raadhuset med mange af Byens gamle
Dokumenter, Protokoller og Regnskaber, Vaisenhuset, Generalpostamtet, adskillige
adelige Gaarde og de fleste af de velhavende Borgeres Huse. Store Formuer gik
til Grunde, og Byen kunde kun genopbygges ved Hjælp af Laan og Støtte ude
fra. Det var den største og værdifuldeste Del af det middelalderlige og Renæs
sancetidens København, som sank i Grus, og København mistede i mangt og
meget Tilknytningen til sin historiske Fortid. Siden Lubeckernes Ødelæggelse af
Byen i 1368 var saa stor en Ulykke ikke overgaaet Staden.
K ø b e n h a v n 1 7 2 8 -1 8 0 0 .
Branden 1728 var en alvorlig Udluftning af det gamle Kbh. og gav god An
ledning til at befri Byen for de mange snævre og krogede Gyder, men det blev
kun ved Planerne. De gamle Gadelinier blev for største Delen bibeholdte; af de
vigtigste Forandringer nævnes Frederiksberggade, der fremkom i Stedet for de