599 / 633
790
Historie.
Handelen i disse Aar oprettedes i 1736 den kbh.ske „Assignations-, Vexel- og
Laanebank“, der aabnedes i 1737 paa Charlottenborg (1738 flyttet til Børsen).
Frd. 4/8 1742 om Kommercien satte skarp Grænse mellem Detail- og Engroshan
del, saaledes at den kbh.ske Grossererstand kan regne sin Tilblivelse fra denne
Dag. 1729 var det gamle ostindiske Kompagni ophævet; i 1732 oprettedes det
asiatiske Kompagni (-1843); dets Plads ved Knippelsbro udvidedes ved Opfyld
ning af „Sæbesydergraven“ (fra Havnen til Strandgade), og dets Kompagnihus
laa i Strandgade 25. Den frie Handel uden for Kompagnierne lykkedes det ikke
at ophjælpe, og næsten symbolsk henlaa Børsbygningen forsømt og forfalden til
1745. Den herskende pietistiske Retning under Chr. VI gav Københavnerlivet et
mørkt, farveløst Præg, især efter Sabbatsanordn. af 1735.
Byen havde efterhaanden rejst sig efter Branden (endnu over Midten af Aar-
hundredet laa der dog øde Tomter hist og her), men for det meste i en tarvelig
Skikkelse. Enevoldskongens Residensstad trængte imidlertid til et Kvarter, der
kunde være Udtryk for hans ophøjede Majestæt, og Byen fik under
Frederik V
en saadan betydelig Udvidelse, idet hele Amalienborgkvarteret, oprindelig kaldet
Frederiksstaden og tænkt som et Handels- og Forretningskvarter, blev anlagt til
Minde om den Oldenborgske Stammes 300 Aars Regeringsjubilæum. Midtpunktet
i dette fornemme Adelskvarter skulde Frederikskirken og de 4 Adelspalæer om
kring Frederikspladsen danne (se p. 269 og 355), og rundt om i Kvarteret rejste
sig det ene adelige Palæ efter det andet, saaledes det Lindencroneske Palæ paa
Hj. af Skt. Annæ Plads og Bredgade (nu det engelske Gesandtskabshotel), Bercken-
tins Palæ (nu Odd-Fellow Palæet, se p. 371), det Bernstorffske og det Dehnske
Palæ (se p. 372), Desmerciéres’ Palæ (nu Hotel Phønix, se p. 648) og det Danne-
skjold-Laurvigske Palæ (nu Moltkes Palæ, se p. 494), alle i Bredgade. Af andre
Bygninger nævnes det tidl. Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet, se p. 496)
med Fødselsstiftelsen (hvori nu er indrettet Kontorer for forsk. Statsinstitutioner)
og Almindeligt Hospital (se p. 536). Paa Frederikspladsen i det nye Kvarter, der
vakte den højeste Begejstring hos Samtiden, lagdes ved Hundredaarsfesten for
Enevældens Indførelse 1760 Grundstenen til Kongens Rytterstatue, der dog først
blev opstillet 1768. Af andre større Byggearbejder under denne Konge maa
nævnes Opførelsen af det kgl. Teater paa Kongens Nytorv (se p. 502) og Frederiks
Kirke, nu Christians Kirke, paa Christianshavn (se p. 282), samt Vor Frelsers
Kirkes Taarn. Der var i Fr. V’s Tid ogsaa Planer om Kbh.s Udvidelse og Be
byggelse; men de daarlige Tider forhindrede deres Gennemførelse; dog blev der
givet en noget friere Byggelov for Forstæderne. Kbh. var stadig en uappetitlig,
snavset By med elendig Brolægning og daarligt Renovationsvæsen; Vandforsynin
gens Karakter forklarer tildels de Epidemier, der hærgede Staden i 1753, 1758,
1759-60 (Skarlagensfeber og Kopper), 1762 (Blodgang); alene i 1759 døde 1079
Personer af Kopper. Desuden klages i Fr. V’s Tid over tiltagende Drukkenskab
og Usædelighed. I Fattigvæsenet brød Loven 1762 med det gamle Godgørenheds
princip og indførte en tvungen Fattigskat; Opfostringshuset, der var Opdragelses
anstalt, Skole og Fattighus, opførtes 1754 (det nuv. Søkvæsthus) i Overgaden o. V.
1 disse Aar søgte de kommunale Autoriteter at opnaa Fordele for Kbh. ved at
henvise til Løfterne i Privil. fra 1661, som ikke var opfyldt; men Regeringen var
afvisende, og Forholdene i Kbh. var langt fra tilfredsstillende: Byen manglede
Rigmænd, Handel, Omsætning, Liv;
ZU
af Indbyggerne var uformuende; Handel
og Haandværk stod det daarligt til med. Regeringen fortsatte ad de kendte Veje,
oprettede „Almindeligt Handelskompagni" (-1774, paa Bjørns Plads paa Christians