600 / 633
København 1728-1800.
791
havn) og et afrikansk Kompagni (1755); men kun det asiatiske Kompagni trive
des; 1748-51 opførtes dets store Pakhus, der staar endnu (se p. 721). Skibsfarten
fik et stærkt Opsving efter 1750; der var 80 Grosserere i Kbh., deraf var dog kun
Halvdelen virkelig Groshandlende, og af dem igen var kun faa virkelige rige.
Lavene, der var stærkt tyskprægede (dels paa Grund af tysk Indvandring, dels
fordi danske Haandværkere gik „paa Valsen“ i Tyskland, inden de blev Mestre),
spillede en stor Rolle i Byens Liv med deres Optog og Fester, Stridigheder, An
søgninger, Klager og Konkurrencehad; Stridigheder mellem Mestre og Svende,
der kun en sjælden Gang drejede sig om Lønspørgsmaal (1763), førte til Arbejds
nedlæggelser og Uroligheder, som dog blev imødegaaet af Regeringen med fast
Haand; strenge Straffe ventede Strejkernes Ophavsmænd og Deltagere. I 1761
skete der pludselig et Omslag i Regeringens Haandværkerpolitik i Retning af fri
Konkurrence.
Et Brud i Kbh.s Udvikling kom i
Christian VII’s
Tid med Struensee (1770-72).
Københavnerne hilste hans første Reformer, især Trykkefriheden, med Glæde; men
han begik en Fejl, da han vilde omordne Byens Styrelse; thi her opretholdt man
stadig Illusionen om Privil. fra Fr. III’s Tid. Struensee fandt Byens Administration
for indviklet og langsom, Byrderne for store og uretfærdigt fordelt og Handel og
Haandværk hæmmet af mange Baand; i April 1771 afsatte han den gamle Magi
strat, Politimesteren, Raadstueskriveren og de 32 Mænd (Borgerrepræsentationen)
og indsatte i Stedet en ny Magistrat, bestaaende af en Overpræsident, 1. og 2.
Borgmester, en Syndikus, en Stadsfysikus og 4 Raadmænd, alle paa fast Gage; i
Stedet for de 32 Mænd kom 2 Borgerskabsrepræsentanter. Dette vakte Forbitrelse
blandt Borgerne, og den øgedes, da han i Maj s. A. ophævede Hestgarden, æn
drede Marinens Forhold og søgte at komme Lavsvæsenet til Livs, samt foretog
et Fremstød mod de mange Fabriksvirksomheder, der kun holdtes oppe af Stats
tilskud og Monopoler. Kbh. saa i Struensee en Fjende og syntes ikke at paa
skønne hans Sparebestræbelser, hans Ophævelse af det „pinlige Forhør” (Tortur)
ved Stokhusretten, Indførelsen af Hof- og Stadsretten til Afløsning af de mange
forskellige Jurisdiktioner, Kampen mod Gadernes Urenlighed og daarlige Brolæg
ning, Indførelsen af Husnumre. Der forefaldt Uroligheder i Staden, og der herskede
Nød og Dyrtid, og man troede i Struensees Fald at se en Befrielse for disse Til
stande. Guldbergs Styre genindførte 6/s 1772 Stadens gamle Politiordning;
Vio
s. A. blev den gamle Magistrat og de 32 Mænd genindsat; men man beholdt
Hof- og Stadsretten og fortsatte Struensees Bestræbelser for at gøre Kbh. til en
renere By. Under den nordamerikanske Frihedskrig fik Handelen gunstige Kon
junkturer; 1778 oprettedes et vestindisk og 1781 et østersøisk-guineisk Handels
selskab; der kom Liv i Kbh.; der var Brug for Arbejdskraft; Skibsbyggerier skød
op, og der var Travlhed i Havnen, der rejstes Pakhuse og indrettedes Lager
pladser. Men ved Krigens Afslutning sank Konjunkturerne rivende hurtigt fra
1782; en alvorlig Handelskrise rystede Kbh. 1782-83, og mange Handelshuse
maatte trods Regeringens Støtte give op over for Vanskelighederne.
Der byggedes i det hele meget og i mange Tilfælde godt i 2. Halvdel af 18.
Aarhundrede, efterhaanden som dygtige, begavede Arkitekter traadte til, og
havde Kbh. ved Branden 1728 mistet mange af sine karakteristiske Bygninger med
Snitværk, svejfede Gavle, Karnapper og smukke Stentrapper, fik den nu Er
statning i nye, karakterfulde Ejendomme. Kunstnere som Eigtved og Thurah vir
kede omkring Aarhundredets Midte, men navnlig er det Harsdorff, der under
Christian VII
saa at sige satte et nyt Præg paa Byen ved sin Virksomhed, navn