603 / 633
794
Historie.
Borchs Kollegium samt hele det omliggende Kvarter mellem Larslejstræde, Volden,
Frederiksborggade, nuv. Hausergade, nuv. Suhmsgade, Købmagergade (med stort Be
svær reddedes Trinitatis Kirke), Graabrødretorv, hvis vesti. Side brændte, Skinder
gade og Dyrkøb. Først 7/p standsedes Ilden i Landemærket. Omtr. en Tolvtedel
af Byen var lagt i Aske; 346 Ejendomme var totalt nedbrændt, deraf de 290
indenfor Voldene; desuden havde 239 Ejendomme lidt partiel Brandskade og 731
var blevet mere eller mindre ødelagt af Bomberne. Skt. Petri Kirke led saa meget,
at den maatte lukkes (først genaabnet 1816, se p. 247). Desuden var Forstæderne,
til Dels før Bombardementets Begyndelse, blevet stukket i Brand. Man mener, at
omtrent et Par tusinde Mennesker var blevet saaret og dræbt eller død „af Skræk
og Forkommenhed “.
Straks efter Bombardementet blev der taget fat paa Byens Genopbyggelse, navn
lig i de Gader, der ikke trængte til Regulering eller større Bredde. Der ydedes
de brandlidte Hjælp med Pengelaan og paa anden Maade. Men det gik dog
langsomt med det private Byggeri, da den forrige Tids Velstand var borte, og
der var i de flg. Aar mange husvilde; endnu efter 1830 fandtes der hist og her
Tomter efter Bombardementet. Og hvad der byggedes, var slet; der anvendtes
daarlige Materialer, arkitektoniske Hensyn toges der ikke, og da man ved For
budet om at bygge mellem Demarkationslinien (1810 fastsat til en Linie omtr.
Falkonerallé-Jagtvej) og Voldene skulde skaffe Plads indenfor disse, voksede Hu
sene i Højden, og baade Kældere og Loftsetager blev benyttet til Beboelse i langt
større Udstrækning end før. Ogsaa ved Genopførelsen af de offentlige Bygninger,
som blev iværksat med større Energi, mærker man, hvorledes Sparsommeligheds-
hensynet gjorde sig gældende. Heldigst var man ved Reguleringen af Gadenettet.
Flere Gader udvidedes, og Hauserplads og Hausergade anlagdes 1810-11 (opkaldt
efter Etatsrd. Hauser, der ejede Grunden), ligesom Suhmsgade, der dog ikke fik
sit Navn før 1817 og først hen imod Aarhundredets Midte blev helt bebygget.
1812 ophørte Vandforsyningen at være privat, og Kommunen tog nu Lersøen i
Brug, en god Reserve i tørre Somre; i 1815 begyndte Vandvæsenet at anlægge
Dosseringerne langs Skt. Jørgens og Peblingesøen som Promenader.
Den ulykkelige Periode 1807-14 satte i det hele for lange Tider sit Stempel paa
Byens Fysiognomi. Hovedstaden havde mistet sin oversøiske Handel og tildels
ogsaa sin Transithandel; c. 250 Fallitter ryddede op i de gamle Handelshuse i
Femaaret 1816-20. København gik ud af Krigen som en fattig Hovedstad for et
fattigt og beklippet Land, og først efter mange Aars Forløb begyndte den at rejse
sig igen.
Den kommunale Forvaltning foregik i
Frederik VTs Tid
som hidtil; der var Bor-
gerraadet paa de 32 Mænd, der supplerede sig selv; Øvrigheden bestod af Borg
mestre og Raadmænd, udnævnt af Kongen, og af Overpræsidenten (Kronens Kon
trol med Forvaltningen); Skole- og Fattigvæsen havde sin særlige Bestyrelse;
1819 ophævedes Brolægnings- og Lygtekommissionen, og dens Forretninger lag
des under Magistraten; 1817 oprettedes et 3. Borgmesterembede, medens i 1823
de lønnede Raadmandsposter indskrænkedes fra 6 til 5; Embedsmændenes Tal for
øgedes med Forretningerne; men her mødte Magistraten Modstand hos de 32
Mænd, der klagede over de stigende Administrationsudgifter; Løn- og Gratiale-
spørgsmaalet gav Anledning til en langvarig Strid mellem de 32 Mænd og Re
geringen. De kommunale Skatter bestod i Brolægnings-, Indkvarterings-, Renova
tions-, Vægter-, Lygte-, Sprøjte-, Borgervæbnings-, Vand-, Nærings- og Fattigskat;
i Tiaaret 1821-31 steg Skatternes samlede Beløb kun med 10
°/o,
et Forhold, der