585 / 633
776
Historie.
gerne Anklage mod sin Øvrighed for en lang Række Forhold. Magistratens Lig
ning af Byskatten var uretfærdig, den havde skabt sig ulovlige Indtægter, bidrog
ikke til Broer og Veje, deltog ikke i Vagt- og Indkvarteringsbyrden, solgte Byens
Huse og Grunde uden at gøre Rede for de derved indkomne Penge; en Borg
mester havde laant af Stadens Kasse uden at betale tilbage, Købmand Markus
Hess havde solgt et af Byens Skibe i Udlandet og selv beholdt Pengene, ingen
vidste, hvem der n'ød godt af de 2000 Dir., Kongen havde eftergivet Byen o. s. v.
Først ved Byens Statholder, den energiske Christoffer Valkendorfs Mellemkomst
opnaaedes et Forlig i Januar 1581, i April s. A. blev det udformet som Forord
ning, kendt under Navnet: Fr. II’s Stadsret, og for at undgaa lignende Strid i
Fremtiden lod Valkendorf i 1682 udarbejde den Jordebog over Stadens m .v. Ejen
domme og den Afskrift af Byens Privilegier („Valkendorfs Bog“), som begge op
bevares i Raadstuearkivet.
Nu begyndte Kbh.s indfødte Købmænd at gøre sig gældende; den betydeligste
i Fr. II’s Tid var den nævnte Markus Hess, der ved alsidig Virksomhed skabte sig
en Formue, indtil han o. 1580 begyndte at blive forfulgt af Uheld og tilsidst fik
Gæld, han ikke kunde betale; hans store Gaard laa i Snaregade (Matr. Nr. 12 og
57), men iøvrigt ejede han mange andre Gaarde inden for Stadens Volde og Haver
uden for Øster- og Vesterport, sidstnævnte Sted med en Fiskepark (nuv. Ny Teaters
Grund). Ulemperne ved Lavsvæsenet traadte nu stærkt frem; Kongen modarbejdede
Overgrebene fra Lavene, der, iøvrigt med Rette, klagede over de mange indvan
drede, især tyske og nederlandske Haandværkeres Konkurrence. Af Pest blev Kbh.
især hærget i 1564 og 1568.
Fr. II’s Regeringstid var i det hele taget en Stilstandstid for Byens Udvik
ling. I hans seneste Regeringsaar blev dog Dødvandet brudt, medens Val
kendorf virkede som Byens Statholder. Han opførte baade Taarn og Spir paa
Helligaandskirken og paa Nicolai Kirke og lagde Kobber paa Frue Kirkes Tag,
og han udvidede og ombyggede Bispegaarden. Paa Fladvandet i Gammel Strand
opførtes det store V e je rh u s ved Siden af den gamle Accisebod, og der blev
sat Stenbolværk i Havnen. Byens forfaldne Volde blev istandsat og forbedrede. 1
1582 byggede Valkendorf en B y e n s G æ s te g a a rd , siden kaldet „Store Lækker
bisken", paa Amagertorv mellem Østergade og Kirkestræde, og han opførte et
offentligt S la g te h u s udenfor Vesterport. Ved en Fattigstiftelse ved Datidens
Østervold, Gochs Sjæleboder, lod han bygge en stensat Brønd, hvis svære Granit
fliser nu er indmurede i Belysningsvæsenets Bygning, som staar paa Bodernes
Grund. I 1595 oprettede han det S tu d e n te r k o lle g iu m , der bærer hans Navn,
i Karmeliternes gamle Kollegiehus i Skt. Pedersstræde (se p. 424). Valkendorfs
Virksomhed danner Optakten til Chr. IV’s Tid.
Ingen Konge har i den Grad sat Præg paa Hovedstaden som
Christian IV.
Han udvidede Byens Grænser udover de absaloniske Volde mod N. til Kastellet
og mod S. til Christianshavn og kan med Rette betegnes som B y e n s and en
G ru n d læ g g e r. I hans Regeringstid og for en stor Del paa hans eget Initiativ
herskede der paa alle Omraader den livligste Byggevirksomhed i Byen, saavel til
Fordel for Byens Handel og Skibsfart som for Kirker, dens Befæstning og dens
kongelige Slotte. Blandt de første større Arbejder maa nævnes Blaataarns Spir,
der rejstes i Anledning af Kongens Kroning i 1596.
I 1598 opførte Kongen paa Fladvandet udfor Slotsholmen det lange
Tøjhus,
og
i 1602 det tilsvarende
Provianthus,
og imellem dem lod han udgrave
Tøjhus
havnen
(tilkastet 1867-68) som en beskyttet Orlogshavn, hvori Skibene kunde ud-