579 / 633
770
Historie.
denne Kirke oprindelig vistnok har været bygget af Træ, peger i samme Retning,
og det synes rimeligt at sætte dens Opførelsestid til det 11. Aarhundrede.
Der kendes kun lidt til Kirkens Historie. Det siges, at Asser Uddebrudsen og
hans Hustru Abild i 1256 lod bygge et Stykke af Kirken og skænkede Jord til
Kirkegaarden. Skibets store Længde kan tyde paa, at det er bleven forlænget og
de fundne Ribbesten kan pege paa, at det er sket paa denne Tid, da Kirken or-
mentlig blev genrejst, efter at Lubeckerne havde ødelagt den i 1249. 1 1419 siges-
Kirken at være „ynkelig forfalden0, og et Biskopmøde bevilgede den Ret til at
udstede Afladsbreve. 1 1537 nedlagdes den som Sognekirke og henstod øde, ind
til den blev nedrevet i 1553. Snart efter udparcelleredes Kirkegaarden. Kirke
gaarden var den største i Byen; den strakte sig fra en Linie 56 m N. for Lavendel
stræde op imod, maaske lige til Vestergade. Paa Paladshotellets Grund gik den
helt ud til Voldgaden, og mod 0 . var den gamle vestre Møllegrav, Skt. Clemens.
Kirkes Grav, Grænsen.
Byens ældste Kloster,
Graabrødre Kloster,
blev stiftet 1238 af Jacob Sunesøns
Datter Inger, siden Grevinde af Regenstein. Dets store Grund laa paa det østlige
Hjørne af Skindergade og Klosterstræde, og den udvidedes omkring 1377 til Køb
magergade; Jordebogen siger rigtignok, at „Munkene røvede0 de paagældende
Huse. Paa Hjørnet af Klosterstræde laa det store firlængede Kloster med Kirken i
den nordlige Fløj. S. for Klosteret laa Avlsgaarden, af hvis østlige Længe der
endnu findes Rester i Huset Matr. Nr. 106, hvis hvælvede Kælder rummede Prisonen„
Klosterfængslet. Graabrødre Torvs sydlige. Indsnit i Husrækken er Avlsgaardens.
Gaardsplads.
I 1491 bortsolgtes Avlsgaardens Boder til Klosterstræde til Danmarks Riges Hof
mester Poul Laxmand, der skænkede dem til det Skt. Peders Alter, som han op
rettede i Vor Frue Kirkes Højkor.
0 . for Kirken, langs Skindergade, laa Kirkegaarden, 0 . for denne Klostrets Tegl
ovn, og S. for disse Lokaliteter laa den store Abildhave, som strakte sig over det
nuvær. Torv og paa begge Sider af Løvstræde.
I Klostret holdtes Graabrødrenes Provinsialkapitel bl. a. i 1299, 1386, 1417 og;
1495, og det benyttedes jævnlig til større Møder. Her sluttede Vald. Atterdag Fred
med Hansestæderne i 1360. I 1513 maatte Chr. II gøre Bod i Graabrødre Klostret,,
fordi han havde fængslet Biskop Karl af Hamar. I April 1530 forlod Munkene-
Klostret, og Fr. I bestemte derefter, at selve Klosterfirkanten og Kirkegaarden
skulde omdannes til Brug for Universitetet. Denne Plan blev ikke bragt til Ud
førelse, men i August 1532 bestemte Kongen, at Borgmester og Raad skulde
overdrage det til Helligaands Hospital. Hospitalet udparcellerede Grunden og paa
lagde den en Jordskyld, der endnu udredes til Vartov. Omtrent samtidig blev
Klosterkirken nedrevet. Vestfløjen erhvervedes snart af Bryggerlavet, der længe
havde sit Lavshus her. Iøvrigt fremstod der mange Adelsgaarde i Klostrets Byg
ninger og paa dets Grund. En af disse var Corfitz Ulfelds Gaard, der under hans-
Ejertid forøgedes ved Tilkøb af Naboejendomme. Hans oprindelige Gaard ejedes,
i 1581 af Rigens Kansler Eiler Grubbe og dernæst af hans Søn Sigvard Grubbe:
til Hofdal, som solgte den i Juli 1617 til Rigens Kansler Christian Friis til Krage-
rup. Siden var den i Johan Braems Eje, og af ham købte Corfitz Ulfeld den i
1637. Ulfeld tilkøbte i 1640’erne Naboejendommen mod V., det gamle Klosters-
Østfløj, der i omkring 100 Aar havde været Helliggeist Kirkes Sognepræsteresidens;.
i 1635 havde Henrik Huitfeldt til Berridsgaard erhvervet den, og det var ham, som
solgte den til Corfitz Ulfeld. Gaarden og dens Have indtog det nuvær. Torv; dera