577 / 633
768
Historie.
og
Clare Rondel
(ved Regnegade) nævnes. Først i 1527-28 synes Arbejdet med
Taarnbygning at være naaet til Nørre- og Vestervold, hvor der bygges et navn
løst Taarn lidt S. for Nørreport, endvidere de to Rondeler
Hanetaarnet
og
Ja r
mers Taarn,
et Taarn S. for Vesterport og
Vandmølletaarnet
ved Stranden (paa
Vartovs Grund), hvor Vandmøllegravene bøjede neden om og mod 0 . hen til
Møllen, ligesom Portenes Udenværker forstærkedes, bl. a. nævnes Arbejder i
Vesterports Udenværk,
Køge Barfred.
Chr. I oprettede i 1479
Københavns Universitet,
der fik sit første Hjem i Kø
benhavns davær. Raadhus, hvor nu Bispegaarden er. Raadhuset blev nybygget paa
nuvær. Nytorv, hvor Byen ejede Jord, som maa have hørt til den gamle Ting
plads, men først i 1492 fik man Erstatning af Vor Frue Kirke for det gamle.
Saavel Kongen som Dronning Dorothea havde stærk Interesse for
Helligaands
Hospital.
Efter en gennemgribende Ombygning omdannedes i 1474 efter pavelig
Tilladelse det gamle Helligaandshus til et Helligaandskloster efter Augustinerregel.
Hospitalsfløjen staar endnu som Helligaandskirkens Kapel (se p. 240), og ogsaa i
Kirken selv er der Rester af Murværket fra den gamle Hospitalskirke.
Ældre er en anden Fattigstiftelse,
Skt. Gertruds Gaard
og Kapel paa Rosen-
gaarden, der nævnes allerede i 1440aarene.
I Kong Hans’ Tid opføres Byens eneste Nonnekloster
Skt. Clare Kloster
(indv.
1505) i Slottets Køkkenhave mellem Møntergade og Regnegade. I 1517 indrettede
det Helsingørske Karmeliterkloster
et K o lle g iu m i sin Gaard i Skt. Pederstræde,
nuv. Valkendorfs Kollegium (se p. 424); Grunden ejede Klosteret allerede i 1501. Den
sidst oprettede middelalderl. Stiftelse er
Skt. Anne Hospital,
der oprindl. byggedes
i 1516 af Claus Jensen Denne paa Nyboders Grund, nær ved den Landingsbro,
som derefter hed Skt. Anne Bro, men i 1524 flyttedes Hospitalet til Skt. Gertrud.
Den senere Del af Middelalderen er iøvrigt særlig karakteristisk ved de mange
Ejendomsgaver til Kirker og Klostre, og henimod Reformationen var praktisk talt
alle Gaarde i Hovedgaderne og adskillige af de bedste Ejendomme i Sidegaderne
paa gejstlig Haand.
Da Chr. II- forlod Riget i 1523, efterlod han Henrik Gøye som Slotshøvedsmand
i København. Dette førte til, at Fr. I maatte belejre Byen, som overgav sig efter
knap 7 Maaneders Belejring. For at vinde Borgerskabet, overlod Kongen Byen
den ødelagte Landsby
Serreslev,
hvis Jord omfattede de senere Fælleder mellem
Sundet og Lersøen, Ladegaardsaaen og Rosbæk.
I de følgende Aar blev Slottet og Byens Volde forstærkede. Navnlig blev der
lagt en Vold af Jord bag Bymurene og opført flere af de i det foregaaende om
talte Taarne.
Fr. I gav i 1526 Borgerne Ret til frit at vælge Borgmestrene, og der herskede
i hans Tid stor kommunal Selvstændighed i Byen. Den lutherske Lære begyndte
i de Aar at faa Indpas. Hans Tavsen prædikede i 1529 i Skt. Nicolai Kirke, og
paa en Herredag i 1530 fremlagde han Lutheranernes Trosbekendelse. 3. Juledag
var Stemningen i den Grad mod den katolske Gejstlighed, at Borgere med Borg
mester og Raadmænd som Førere foretog en Billedstorm mod Helgenbillederne i
Frue Kirke, men disse Voldsomheder gav Bagslag, og ved Herredagen i 1533 fik
Katolikkerne deres Magt tilbage.
Efter Fr. I’s Død sluttede København sig til Chr. II, og hans Bannerfører Grev
Christoffer af Oldenburg slog sig i 1534 ned i Byen med sine Lejetropper; det
følgende Aar indesluttede Chr. III Byen, der efter et haardnakket Forsvar overgav
sig 7/4 1536.