574 / 633
Det middelalderlige København.
765
tyske Slotshøvedsmænd i en Aarrække Magthavere i Borgen og i Byen. Hanse-
stæderne, saavel de nordtyske som de hollandske, fik i den Tid Lettelser i Byen
for deres Handel i Sildetiden, men der foreligger iøvrigt ingen nærmere Oplys
ninger om Byen, dens Trivsel eller dens Handel i denne urolige Tid.
Kort efter sin Tronbestigelse fik Valdemar Atterdag i 1341 overdraget Retten til
København af Biskop Jens Nyborg, men Kongen søgte forgæves at vriste den fra
den lubske Slotshøvedsmand. I 1342 belejrede Kongens Folk Bytaarnet; efter at
disse havde faaet Forstærkning af friske Kræfter under Marsken Frederik af Lochen,
og Holstenerne paa deres Side havde faaet svensk Hjælp, kom det til en for Kon
gens Folk sejrrig Kamp ved
Blidebro
(rimeligvis Højbro). Næste Aar fik Kongen
Borgen i sin Magt efter en Overenskomst med den svenske Kong Magnus Smek,
og i 1342 sad dens tidligere lubske Indehaver Markvard Stove i nogen Tid
fangen her.
Søndag efter Paaske 1363 fejredes i Borgkapellet Valdemars Datter Margrethes
Bryllup med Norges Konge Haakon. Snart efter brød Ulykkerne ind over Borg og
By, idet Hansestæderne, der havde erklæret Danmark Krig, 2/s 1368 indtog Byen
og Borgen, hærgede og brændte overalt og lod Borgens svære Mure nedrive eller
vælte af tilkaldte Stenhuggere.
Efter Kong Valdemars Død gik By og Borg i 1375 paany over i Roskildebiskop-
pens Værge, og denne lod i 1377 optage en Jordebog over København, omfattende
alle Byens borgerlige Ejendomme. Vi faar herved et fuldstændigt Billede af Byen,
som den stod, da den blev ødelagt i 1368. Byens Tyngdepunkt laa afgjort mod V.
omkring Gammel Torv. Desuden var Strandkvarteret fuldt bebygget. Af Hoved
gaderne var Nørregade bebygget paa begge Sider lige til Porten, Østergade havde
kun Huse paa Nordsiden indtil Rødeport (Østerport). Paa Sydsiden laa der i
Amagertorvs Forlængelse to store Grunde, som strakte sig lige til Porten, og
som øjensynlig dannede en Markedsplads, Østertorv. S. for dem kom Østergaard
og Nicolai Kirkegaard. Bjørnebrogade (Købmagergade) var bebygget indtil Skinder
gade, paa Østsiden dog knap saa langt. Pilestrædes Huse gik til Regnegade, og
Pilegaardens Jord var udparcelleret ogsaa paa begge Sider af Grønnegade, der
gennem sin Betegnelse som Gade røber, at den har ført til en iøvrigt ukendt By
port. N. for denne Bebyggelse laa langs Volden helt om til Nørreport den ud
strakte Rosengaard, vistnok oprindelig et Forlystelsessted efter nordtysk Mønster
(Wismar og Rostock). N. for Amagertorv laa Helligaandshus, og N. for dette med
Adgang fra Klosterstræde laa Graabrødrekloster, der grænsede mod N. til Graa-
brødrestræde (Skindergade). Byens Kirker var de kendte, Vor Frue med sine
Kannikegaarde og sin Skole, Skt. Clemens, Skt. Peders og Skt. Nicolai. Raadhuset
stod i nuvær. Skovbogade 0 . for Torvet, hvis Boder alle var i privat Eje. S. for
Tyskemannegade (Vimmelskaftet) mellem nuvær. Knabrostræde og Badstuestræde
boede de tyske Skomagere, medens de danske havde deres Boder blandt de
egentlige Torveboder paa Nørregades Østside. Tæt ved Raadhuset boede Vejer
mesteren og paa det østl. Hjørne af Badstuestræde laa Byens Slagterboder.
Den sydi. Del af den gi. Tingplads var bleven til to Grunde, af hvilke den ene
tilhørte Biskoppen, den anden, som omfattede Nytorv, Staden. 1 Kvarteret omkring
Skt. Clemens Kirke nævnes de to Møllegrave, Øster- og Vestergrav. S. for Mag-
stræde laa Skibbroen, den ældgamle Ladbro. Selve Gadenettet var, maaske med
Undtagelse af nogle ubetydelige Sidegader, det samme, som bevaredes lige indtil
Ildebranden i 1728. Byens Grunde var ifl. Jordebogen 560 i Tallet, og dens Ind
byggerantal kan vel herefter anslaas til ca. 4000.