578 / 633
Kirker, Klostre og Gilder.
7 69
København var i Middelalderen fattig paa K irk e r og K lo s tre i Sammenlig
ning med Landets store .Byer, Lund, Roskilde, Odense og Viborg.
Dens fire Sognekirker var
Skt. Clemens, Vor Frue, Skt. Peders
og
Skt. Nicolai,
og af disse er de tre under vekslende Former bevarede gennem Reformationstiden
til vore Dage (se p. 230, 245 og 303). Kun den fjerde, den ældste og mindste,
Skt. Clemens, blev nedlagt ved Reformationens Indførelse.
Byens middelalderlige Sogneinddeling var følgende: Skt. Clemens Sogn laa V.
for den Møllegrav, der under Navnet Østergrav løb langs Gammel- og Nytorvs
Vestside til Stranden; det indbefattede Grundene paa Vestergades Sydside samt
Karreen mellem Larsbjørnstræde, Vestergade, Studiestræde og Volden. Skt. Peders
Sogn laa N. for Skt. Clemens og omfattede med
fornævnte Undtagelse Grundene paa Nordsiden
af Vestergade og Gammeltorv samt paa Vest
siden af Nørregade. 0 . for disse to Sogne kom
det store Vor Frue Sogn, hvis Østgrænse mod
Skt. Nicolai Sogn er lidt usikker; Sognet synes
at have indbefattet Skt. Gertruds Gaard og Kød-
mangerboderne, o: Grundene paa Skt. Gertruds-
strædes og Købmagergades Østside indtil Matr.
Nr. 10 i Købmager Kv.; Sognegrænsen drejede
derefter gennem Valkendorfsgade og langs Niels
Hemmingsensgade til Amagertorv og sluttelig
mellem Matr. Nr. 40 i Strand Kv., der hørte
til Vor Frue Sogn, og Matr. Nr. 41, der hørte
til Skt. Nicolai Sogn, ned til Stranden. 0 . for
denne Linie indtil Volden laa Skt. Nicolai Sogn.
Af Landsbyerne i Slottets Birk hørte vistnok Serreslev til Skt. Peders, Valby, Sol
bjærg og Vigerslev til Skt. Clemens Sogn.
Skt. Clemens Kirke
laa S. for Frederiksberggade paa nuvær. Matr. Nr. 15 og
16. Beliggenheden af Kirkens Sydmur og Vestende er kendt fra det 16. Aarh. s
Skøder paa Parceller af Kirkegaarden. Dele af dens Nordmur og Kor er undersøgt
af Rosenkjær i 1906. Af Nordmuren fandtes et svært Kampestensfundament, der
fortsattes ind under Frederiksberggade; det fundne Fundament for Kormuren var
vinkelret derpaa og fortsattes ligeledes ind under Gaden. Det oprindelige Terræns
Muldlag laa i Kote 5,2 m. Grundstenene var gravede noget ned i Mulden. Over
dem var stærke Spor af det nedbrudte Murværk, hvori der bl. a. fandtes typiske
gotiske Ribbesten, som gav et Fingerpeg om den nedbrudte Kirkes Stil. Skjult
i Stenfundamentet stod der i Nordmuren tre svære Egeblokke lidt nedgravede i
•det faste Ler. Deres plant afskaarne Overside ragede godt 30 cm op over Muld
laget. Tilsvarende Pæle fandtes i Kormuren ved Nedlægning af Gadekloakken. De
var aabenbart ældre end Kampestensfundamentet, som dækkede dem, og svarende
ganske til lignende Fundamentpæle, der er paavist paa flere Steder i Byens Grunde.
De har dannet Underlag for Træbygninger. Af de gjorte Fund, sammenholdt med
de gamle Skøder, kan man slutte, at Kirkens Kor har været bredere end Skibet,
et Forhold der kendes fra gamle Kirkeruiner, bl. a. paa Gotland. Kirkens Skib ar
haft en Bredde af c. 7,5 m og en Længde af c. 25 m. Skt. Clemens Kirkerne
hører i det hele til den ældste Gruppe af Kirker i Norden. Den Omstændighed, at
49
T r a p : Danmark, 4. Udg. I.
B y e n s K i r k e r , K l o s t r e o g G i l d e r i M i d d e l a l d e r e n .
Københavns Segl 1512.