571 / 633
762
Historie.
Cletnens,
oprindl. bygget af Træ; Helgennavnet peger mod 11. Aarh. og mod
Paavirkningen fra England i Knud den Stores Tid. Rimeligvis er den da opført
som Herredskirke for Støvnæs Herred.
D et m id d e la ld e rlig e K ø b e n h a v n .
Absalon modtog Havn og Halvdelen af det Herred, hvori Byen ligger, som
Gave af Kong Valdemar. Gaven var utvivlsomt en Tak for de store Tjenester, han
havde ydet Kongen i
Blodnatten i Roskilde
9/s 1157 og umiddel
bart derefter. Det nøj
agtige Tidspunkt for
Overdragelsen kendes
ikke, men det er næp
pe rimeligt, at den er
sket væsentlig senere
end Oprettelsen af Vit
skøl Kloster i 1158,
som Kong Valdemar
stiftede af Taknemme
lighed for sin Redning.
Absalonstidens Køben
havn præges først og
fremmest af de lang
strakte
Køb m a n d s -
g aard e, der blev ud
lagt paa begge Sider
af Vimmelskaftet og
paa Nordsiden af Ama
gertorv og Østergade.
Vimmelskaftets ældste
Navn,
Tyskemanne-
gade, vidner om, af
hvilken
Nationalitet
disse Købmænd for-
Absalons Rytterstatue.
trinsvis var, og det
synes rimeligt, at de i
1158 fra Roskilde fordrevne tyske Købmænd har været blandt Købmandskvarterets
første Beboere. Byens Navn Havn ændres til
Købmandehavn, portus mercatorum,
et Navn der særlig bringer de udenlandske Købmand, mercatores, i Erindring.
Absalon befæstede Byen med Vold og Grav og med en Plankebefæstning paa
Volden. Af denne Jordvold er der fundet betydelige Rester, dels i Vartovs Gaard,
dels under Udgravningerne for Boulevardbanen og ved Gotersgade under Ny
bygningerne mellem Landemærket og Christian IX’s Gade. Volden fortsatte herfra
i en Bue til Kongens Nytorvs Vestside, som den fulgte til Stranden ved Vingaards-
stræde. Det har ved Udgravningerne vist sig, at Volden sædvanlig er en regel
mæssig rundet Opfyldning af ren Ler og Muld, c. 2 m høj og c. 11 m bred
forneden, hvilende paa det naturlige Terræns Muldlag, uden mellemfaldende Af
faldsfyld af nogen Art. Kun i Vartovs Gaard var Voldprofilet større, 3,3 m højt