568 / 633
760
Historie.
danne Grundlaget for det ældste Christianshavn. Omkring disse to Holme laa ad
skillige navnløse Smaaholme, af hvilke kun en enkelt, NV. for Revshalen, er af
større Interesse, idet Færgefarten i Middelalderen udgik fra den, og Knippelsbros
christianshavnske Landpille blev opført paa den. Sundene mellem Holmene og
Amagerkysten var yderlig lavvandede, dyndfyldte og sivgroede, men de groede
først til efter Anlægget af
Gøtgens Batteri
(Faste Batteri) i 1766 og bevaredes
indtil 1780.
Imellem Sjælland og Amager dannede den nuv. Havn Byens oprindl. Yderrhed.
Den var som endnu op imod vor Tid dybest mod N., hvor
Revshaledybet
med
5-6 m Vand strakte sig ned mod Færgestedet til Amager ved nuvær. Knippelsbro.
Paa Sjællandssiden var Landgrunden smallest ved
Skt. Annebro
(ved nuvær. Fre-
dericiagade); paa Amagersiden skærmede den lavvandede (under 1 m), af dybere
Render furede Landgrund,
Revshalegrunden,
Rheden. Ved dens nordlige Ende, i
nuvær. Trekroners Havn, udlagdes i Fr. II’s Dage inderste Revshaletønde ved den
store Sten paa c. 3,5 m Vand, og 300 m NØ. for den paa 5 m Vand laa yderste
Revshaletønde. Hvor Flaadens Leje nu er, dannede Dybet en Indbugtning i Land
grunden, der skærmede mod 0 . og S., medens nogle andre mindre Grunde ydede
Læ mod N. Denne Indbugtning,
Hukken,
benyttedes i Chr. V’s Dage til den nye
Flaadehavn med Orlogsværft paa den dertil opfyldte
Nyholm.
S. for Færgestedet skar det dybe Vand sig ind under Revshalens Kyst og dan
nede en naturlig Havn,
Grønnegaards Havn,
formentlig opkaldt efter en Færge-
gaard (omtrent hvor nu Christianskirken findes). Chr. III skænkede i 1556 Byen
denne Havn til Vinterleje. Iøvrigt delte Strømmen sig i denne Del af Havnen i
flere Løb med mellemliggende Grunde, blandt hvilke
Havfruegrunden
udfor Tøj
huset er den eneste navngivne; det var paa den, at Chr. IV rejste sit V a rte g n ,
Søjlen med Leda og Svanen. Løbet aftog i Dybde jo længere man kom mod S.
og havde næppe meget over 2 m Vand, medens Kalvebodstrands alm. Dybde
udenfor Landgrunden kan sættes til 1— 1,5 m. Ved Omdannelsen af Københavns
og Christianshavns Fæstningsværker i Fr. iH’s seneste Regeringsaar blev de
yderste Løb mod 0 . og mod V. afskaarne og i det væsentlige tilsandede.
Københavns Grund har utvivlsomt lige siden den ældste Stenalder afgivet Bo
pladser for en Befolkning. En S te n a ld e rb o p la d s er foruden den ældste i Fri
havnen ogsaa paavist V. for Gammel Torv paa Apotekets Grund, og der er gjort
enkelte, omend sparsomme, Fund af Sten-, Bronce- og Jærnalderoldsager i Byen
og dens nærmere Omegn. Frederiksberg Bakke, Solbjærg, var indtil Slottets Op
førelse kronet med en Gruppe Sten- eller Broncealderhøje.
Af de ældste Dokumenter fremgaar det, at Havn var en agerdyrkende L and sb y ,
der ydede Korntiende.til Skt. Clemens Kirke. Landsbyens Plads maa utvivlsomt
søges V. for Vandhullet ved Vestergade, der har tjent som Byens G ad ekæ r,
og her har den ligget allerede i den Tid, da Solbjærg var et Vi for Omegnens
Befolkning. Det er sandsynligt, at Offerfesterne har givet Anledning til Afholdelse
af Ting, og at den store aabne Plads, som Gammel Torv stedse har dannet paa
Byens Grund lige fra de ældste Tider, har været benyttet som Tingplads og Torv
for
Støvnæs Herreds Ting.
Da Olav den Hellige i 1026 stævnede Folket til
Ting paa et Sted ved Øresunds Sjællandskyst for at faa dem til at svigte Knud
den Store, men maatte afbryde Tinget, idet hans Vagtposter meldte, at Knuds
Flaade kom, var det sikkert Støvnæs Herreds Ting i Havn, han havde sammen
kaldt, thi der kan ikke paavises Mulighed for, at noget andet Herredsting har lig
get ved Øresunds Kyst. Tingets Oldermand havde forgæves søgt at fastholde Olav