TrapKøbenhavnOgFrederiksberg

Københavns Terrænforhold og ældste Udvikling.

759

rundet Bue til Tietgensbroen og videre mod V., krydsende Halmtorvet og Sønder-

Boulevard, og sluttelig mod S., omtrent parallelt med og c. 370 m 0 . for Eng

havevej indtil Kongens Enghave.

Indenfor Kysten hæver Terrænet sig paa den gamle Bydels Omraade i en jævn

og langsom Stigning til en lav Bakke, hvis højeste Kam i Egnen V. for Nørre

gade naar op til lidt over 8 m, og derfra falder det atter ned i den Lavning, hvor

nu Søerne findes. Denne Dal er oprindelig et Engdrag, højest og smallest ved

Østerbrogade og lavere og bredere, jo længere man kommer mod S. I dette Eng

drag strømmede

Skt. Jørgensbækken

(Ladegaardsaaen) ud. Den var kun en ganske

kort, men ret vandrig Bæk, som havde sit Udspring i

Gjeveholmen,

siden (efter

1560) kaldet

Bispeengen,

som oprindelig var en vandrig Sø eller Mose med

Dybder indtil c. 6 m (Bundkote 1,45). Ved Biilowsvejs Nordende delte Aaen

sig i to Løb, der imellem sig indesluttede en Holm, paa hvilken i Chr. IV’s Tid

Ladegaarden blev opført. Disse to Løb forenede sig paany i det Engdrag, hvor

nu Skt. Jørgens Sø findes, og løb derefter mod S. over Vesterbros Torv ud i

Stranden. Saavel

Grøndalsaaen

som

Lygteaaen

er kunstigt dannede Løb, frem

komne henholdsvis ved Langvad Dams (Damhussøens) og Lersøens Opstemninger;

oprindelig var de kun Skelgrøfter mellem de her sammenstødende Landsbyers

Jorder.

Baade S. og N. for Ladegaardsaaen hæver Terrænet sig langt højere end paa

det gi. Københavns Grund, mod S. til c. 30 m paa det gi.

Solbjærg

(Valby- eller

Frederiksberg Bakke), mod N. til c. 20 m paa Bakken i Raadmandsmarken, hvor

fra det atter sænker sig ned mod den store lavvandede, knap 2,0 m dybe

Lersø,

hvis Afløb var

Rosbækken

(afdæmmet 1524), som løb ud i Sundet ved det senere

GI.-Vartov.

0 . for Søerne er der ikke paavist noget naturligt Vandløb. Paa det højerelig-

gende Terræn er der kun fundet en enkelt Vanddam mellem Studiestræde og

Vestergade. Paa det nordlige og østlige Bakkehæld, mellem Sortedamssøen og

Sundet (nu Rosenvænget og Østre Anlæg), var Overfladen langt ned i Tiden blød

og sumpet („paludes” paa Pufendorfs Belejringskort), idet den bestod af Dyndlag

paa kalkholdig Underbund.

Paa Landgrunden langs Sjællandssiden laa der en Del lave Smaaholme, nord

ligst

Bremerholm,

derefter

Strandholmen

(Saxos insula maritima, siden Slots

holmen), tæt op ad den de to

Skarnholme

og længst mod S. udfor nuværende

Farvergade en lavvandet Grund med enkelte Smaaholme.

Farvandet mellem

Bremerholm og Byen havde knap 0,7 m Vand, og mellem den sydi. Grund og

Byen var det lavvandede

Kattesund

ikke synderlig dybere, kun c. 1,0 m. Den

egentlige Havn, nu

Gammel Strand,

havde sit Indløb med 2-3 m Vanddybde,

Gamlebodyb,

mellem Bremerholmen og Strandholmen, og fortsattes mod S. i

Kalvebodsund

eller

Kalvebodstrand.

12.

for den nuvær. Havn kommer

Amager

med sin Landgrund. Mod Sundet

var Kystlinien omtrent som i vore Dage indtil Strickers Batteri, men her bøjer

den sig derfra i en stærkt fliget Linie vestover Christianshavns Fælled, idet den

krydser Amagerbrogade c. 250 m S. for den dækkede Vej. Derfra fortsætter den

i en svagt krøllet Linie mod SSV. henover Amager Fælled, indtil den naar

Amagers Vestkyst omtrent 700 m S. for Gevær-Skydebanerne. Der er omtrent

1500 m mellem Sjællands Kyst og Amagers, men ligesom paa Sjælland ligger

der ogsaa paa Amagers Landgrund flere Holme, sydligst

Plantholmen,

omtrent

svarende til Gevær-Skydebanernes Areal, og N. for den

Revshalen,

som kom til at