572 / 633
Det middelalderlige København.
763
og 15 m bredt, svarende til en større, foranliggende Grav, der her i det lave Ter
ræn har været vandførende. Dette viser tydeligt, at Møllegraven for Vesterports
Vandmølle er udført samtidig med Voldanlægget, og at Absalon for at skaffe Vand
til Møllen har lagt Dæmninger over Skt. Jørgensbækkens to Løb, henholdsvis ved
Bulowsvej og 0 . for Ladegaarden; den sidstnævnte Dæmning er fortsat tværs over
Engdraget, hvor nu Gyldenløvesgade gaar, og
Peblingesøen
er derved dannet og
opstemmet som Mølledam. Herfra førte en gravet Kanal Vandet videre mod 0 .
til Volden ved Jarmers Taarn, hvorefter det havde sit Løb til Møllen gennem
Voldgraven.
I Aaret 1167 opførte Absalon Borgen paa Strandholmen til yderligere Beskyttelse
af Byen fra Søsiden. Utvivlsomt var Plankebefæstningen bragt i nøje Forbindelse
med Borgen, og Havnens Bom aabnedes og lukkedes, naar Vagtklokken lød. An
lægget af Borgen medførte Bygningen af den ældste
Højbro,
en Træbro, af hvis
Landpiller og Tilkørsler Spor er bleven fundne.
Til Absalonstidens Anlæg kan endnu henregnes en Møllegrav lagt fra Vold
graven ind til Gadekæret og derfra grenende sig i to Grave langs Vestergades
Sydside og videre til Stranden, henholdsvis langs Østsiden af Skt. Clemens Kirke
gaard, lidt V. for Mikkelbryggersgade og langs Gammeltorvs og Nytorvs Vestside.
Begge var Møllegrave og kaldtes henholdsvis
Øster-
og
Vestergrav;
den sidste
hed ogsaa efter sin Beliggenhed Skt. Clemens Kirkes Grav. Ved Østergrav laa
paa Hjørnet af Gammeltorv og Vestergade en Smedemølle, efter hvilken Vester
gades østlige Del fik sit ældste Navn Smediegade.
Længst mod 0 . laa Gaarden
Østergaard,
tidligst kendt som Slottets Avlsgaard,
senere kaldet Benedikt Ahlefelds Gaard efter Ejeren og derefter Vingaarden eller
Møntergaarden. Den var mulig oprindl. tillige en Fogedgaard for det store Fisketorv,
Østertorv,
der omfattede ikke alene Amagertorv men ogsaa Strækningen mellem
Østergade og Lille-Kongensgade lige til Volden. Her var det aarlige Stævne for
Borgerne og de fremmede Købmænd i Sildemarkedets Tid fra Skt. Bartholomæi
Dag, den 24. August, til Skt. Dionysii Dag, den 9. Oktober.
Absalon forberedte Opførelsen af
Vor Frue Kirke
(efter 1191) ved at paalægge
Skt. Clemens Kirke at give en Trediedel af Korntienden hertil, men det blev hans
Efterfølger paa Roskilde Bispestol, Peder Sunesøn, som byggede den, og som op
rettede dens K o lle g ia tk a p ite l med 6 Kanniker c. 1209. Dette blev grundet paa
Byens 3 andre Sognekirker, Skt. Clemens, Skt. Nicolai og Skt. Peders og paa 3
af Omegnens, nemlig Amager, Brønshøj og Rødovre, et Tegn paa Byens hurtige
Vækst i dens første Levetid som Købstad. Disse tre Kirker tillige med Vor Frue
Kirke var Fjerdingskirker i Byens 4 Fjerdinger, en administrativ Inddeling af
Byen, der i 1496 afløstes af 6 Rodemaal. Samtidig med Vor Frue Kirkes Op
førelse er utvivlsomt Anlægget af et rektangulært Torv paa Tingpladsen med