621 / 633
812
Historie.
Vænge” (Steen Blichers Vej og Poul Møllers Vej), og Kvarteret omkring Jærn-
banestationen (Monrads Vej) og 1879 Rathsackskvarteret mellem Gl.-Kongevej og
Falkonerallé (Rathsacksvej, Chr. Winthers Vej m. fl.). Tillige begyndte mange af
de ældre Veje efterhaanden at tabe deres landlige Præg ved Opførelsen af store
Bygninger.
Efter 1880 er Bebyggelsen foregaaet endnu stærkere; den har i disse sidste
Aartier endog overgaaet Byggeriet i Hovedstaden, i alt Fald relativt og har helt
givet Frederiksberg et bymæssigt Præg. Navnlig er Falkonerallé, Gl.-Kongevej,
Frederiksberg Allé og H. C. Ørstedsvej saa godt som helt blevet Gader. For
Falkonerallés Vedkommende foregik dette væsentlig i 80’erne, samtidig med at
det betydelige Sindshvilekvarter mellem Jærnbanen og Godthaabsvej opstod paa
den tidligere Ejendom Sindshviles Grund, ligesom det mere villamæssige Kvarter
Mariendalskvarteret 0 . for Godthaabsvej (Kong Georgs Vej, Dronn. Olgas Vej)
blev til; ved Falkonerallé opførtes 1886 Frederiksberg Raadhus.
Den fuldstændige Bebyggelse af Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé skete der
imod væsentlig i 90'erne, samtidig med at der fremkom nye Forbindelsesveje
mellem disse (som Martensens- og Madvigs Alléer) og mellem Alléen og Vester
brogade (som Kingosgade). Paa samme Tid bebyggedes Ørstedsvej mere og mere,
og der voksede et helt nyt Kvarter op 0 . for denne Vej mellem Jærnbanen og
Bernstorffsvej samt Vodrofsvej (Forchhammersvej, Johnstrups Allé). Af andre
Kvarterer, der opstod i Slutningen af 90’erne, nævnes Kvarteret 0 . for Falkoner
allé mellem Rolighedsvej og Jærnbanen (Hostrups-, Brandes’- og Fjords Alléer),
Kvarteret 0 . for Allégade mellem Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé (Hollænder
vej, Maglekildevej, m. fl.) og Kvarteret paa „Ny Bakkegaards Vænge" mellem
Vesterbrogade og Rahbeks Allé (Bakkegaards- og Halls Alléer m. fl.).
For øvrigt var i Aarhundredets Slutning Bebyggelsen særlig stærk omkring
Godthaabsvejen og Fasanvejen, baade i By- og Landdistriktet. Allerede i 80’erne
var der opstaaet et stort Kvarter (Kongens Vej, Dronningens Vej m. fl.) V. for
Søndre-Fasanvej mellem Frederiksberg Assistens Kirkegaard og Diakonissestiftelsen
ved Peter Bangs Vej (den hed indtil 1868 Klammerivej, opkaldt efter den Mark,
Klammeriagre, gennem hvilken den løb). S. for denne Vej og V. for Diakonisse
stiftelsen opstod i Slutn. af 90’erne et af „Frederiksberg Arbejderes Byggeforening"
opført Arbejder-Villakvarter. Paa samme Tid voksede Kvarteret op S. for Nordre-
Fasanvej mellem Godthaabsvej, Nyelandsvej og de Classenske Boliger (Langelands
vej, Lollandsvej m. fl.), og N. for Vejen skød Gader frem omkring det store Byg
ningskompleks, der omfatter Hospitalet og Forsørgelsesanstalterne (se p. 524), der
er opførte 1900-03. Man byggede endvidere to nye Kirker, Skt. Lukas Kirke (1897)
og Skt. Thomas Kirke (1898).
I det 20. Aarhundrede har Frederiksberg Jæmbanestation i Anledning af Bane
forholdenes Omordning mistet sin Betydning, idet den fra at være Station paa
Vestbanen er blevet Station paa en Sidebane til Frederikssundsbanen (Frederiks-
berg-Vanløse), men den er dog stadig af Vigtighed for Godstrafikken, og naar
den under Arbejde værende Ringbane bliver færdig, vil den blive et vigtigt Led
i Nærtrafikken. Efter at Banelinien fra København til Frederiksberg er nedlagt, er
Rosenørns Allé ført igennem som Hovedfærdselslinie og sat i Forbindelse med
Gyldenløvesgade; her er bl. a. de tidligere Fodboldbaner bebygget med anselige
Bygninger, saaledes Udstillingshallen „Forum" (p. 501) og Købmandsskolens
Kvindeafdeling (p. 447), og ved Vodrofsvej er den gamle Vodrofgaard, der fra
1860’erne benyttedes som Forlystelseshave (Vodroflund), i 1906 blevet nedlagt og