198 / 242
389
der skulde komm e Indvend inger paa Grund af Spaserevejens
Længde.
I Begyndelsen af 1878 skrev den H jemmet styrende Søster
til sin Broder i Roskilde: »Om F redagen, efter at I havde været
herinde, blev F aders Hoste saa slem, helt krampagtig, og om
Natten troede jeg, h an var blevet kvalt i det.« Den tilkaldte
Læge kom netop til at overvære et saadan t Anfald. »Doktoren
siger, det er en stæ rk B ry stk a ta rh med krampagtige Anfald;
han m ener nok, h an kan komm e sig, n a a r der ikke indtræffer
noget usædvanligt, m en Forsigtighed m aa der til, og han maa
ikke tale for meget — og det kan han ikke lade være med. I
Forgaars Aftes havde h an et Anfald, der varede om trent en
Time, og om Natten var det galt igen; siden h a r han dog været
fri, men m ed Hosten og Slimet er det slemt. Men han er for
Resten i godt H um ø r og helt gemytlig, men han længes efter
at høre lidt fra Ro skilde
Kommer Du en Dag til Byen,
tag saa nogle gode Bøger m ed. . . .« — Ugen derefter berettes,
at de slemme Anfald er h ø rt op, »men i Torsdags var der ind-
truffen en stor Fo rand rin g , saa laa h an i en Døs hele Dagen
og vilde slet ikke nyde noget«, og der bedes
0111
Opskrift paa
den Vingélé, Svigerdatteren havde b rag t med ved sit Besøg,
»for det er da det eneste, der h a r smagt Fader« — muligvis
ogsaa for dens Skyld, som havde lavet den! Men næste Brev
melder: »den ene Dag ser det aldeles sort ud, og den næste
synes m an dog, der er Haab endnu. I Søndags var Fader saa
overordenlig kvik, h an stod op Kl. 1 og gik ikke i Seng, før
det var ganske m ø rk t; han s Appetit var meget ordenlig, han
skrev et Brev paa tre Sider og gjorde Tegning paa et Have
anlæg til Konditor B rønnum ; var det ikke godt gjort?« Men
om Mandagen var h an for længe oppe og viste nogen Uforsig
tighed — »Du kan tro, h an fik Skænd«, men det gik dog frem.
Wessels: »til sidst h an gad ej heller leve!« passede ikke her.
Livet var væ rd at leve, væ rd at takke Gud for fra Dag til Dag,
værd at ville! — A tter i Begyndelsen af Jun i kan det hedde:
»Fader var da saa syg, den første Nat jeg var hjemme, med
D iarrhée og Opkastning, blev liggende til Middag og var meget
mat om E fterm iddagen; m en den næste Morgen længtes han
blot efter at komm e ud; h an gaar naturligvis og forkøler sig