Previous Page  204 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 204 / 242 Next Page
Page Background

395

og Samvittighedsfuldhed h an havde stor Agtelse for, sagde en

Dag, da h an besvarede det sædvanlige Spørgsmaal til Befin­

dendet med en B emæ rkn ing om en lille Forkølelse: »Ja, det

tror jeg, saadan som De sto rm er mod Deres Helbred.« Han

mente altsaa i al borgerlig T roskyldighed: ved at gaa ud i alle

Slags Vejr og ikke altid stæ rk t beskyttet, ved at ligge for aabent

Vindue og hade sig m ed ko ld t Vand

0111

Morgenen i et koldt

Rum o. s. v. Men dér kom h an rigtignok galt af Sted: »Jeg

storme mod H elbreden, jeg, som netop bruger den største

Omhu og E fte rtank e for at bevare den!« Den anklagede syntes,

det var noget saa u retfæ rd ig t og usandt, at han blev helt rystet

deraf og længe kunde faa lignende Fornemm elser blot ved at

høre Navnet p a a den Mand — h an i Grunden holdt meget af.

I Reglen klaredes dog den Slags Mistydninger, og Bølgerne

lagde sig sn a rt; egenligt Nag af Misundelse eller saaret Egen­

kærlighed var h an for hø jsindet en Personlighed og for meget

en Kristen til at ku nn e næ re. — Den Mand, der ved Tidernes

Omskiftelse var blevet Husvæ rt i han s gamle Ejendom , og som

til en T id havde væ ret ret h a a rd ved Fam ilien, besøgte han i

uskrøm tet Venlighed.

Saa meget m ind re glem te h an da sine gamle Venner. Da

hans Søn i E fte ra a re t 1881 paa Embeds Vegne gjorde sin første

Udenlandsrejse — Indledn ingen til et Rejseliv, som ikke blev

m indre om fattende end Faderen s — sendte h an ham følgende

Billet:

»Naar Du komm er til Berlin, saa glem ikke at opspørge

Mekanikus K rainer, F re u n d et Co.; ved B randenburgerthor

gaar Du til hø jre — og hils h am hjertelig.

J. Dalhoff.«

Sønnen blev venligt m odtaget af sin Faders gamle Ven,

hvem det dog kostede nogen Anstrengelse at faa sin danske

Tunge paa Gled; h an v a r tysk gift. Tænk,

0111

Dalhoff havde

fulgt han s Eksem pel overfor en af de forskellige Lejligheder,

hans Liv frembød, til a t bosæ tte sig i fremm ed Land! Mindst

uheldigt havde det da været,

0111

han havde taget imod et T il­

bud

0111

at styre en stor Jæ rn varefab rik i Malmø. Men

han

26*