210 / 242
401
prydet med en i ophøjet Arbejde udført Medaillon, hvis Hovedfigur
er den huslige Kvinde, om given af Genier; hun har Nøgleknippet i
den ene og en L otusblom st i den anden H aand1). Han havde skæn
ket Kanden som et F orbillede til teknisk Selskabs Skole og havde
indgraveret i den: Den tekniske Skole fra en 85aarig.
Foreningens Form and vendte sig derpaa til Forsam lingen: »Vi
vil love hinanden,« sagde han, »at holde vort Æ resmedlem i Ære,
men vi vil love hinanden mere endnu. Vi vil love, at enhver, der
vandrer i hans Spor, skal agtes im ellem os, uden Hensyn til Rang,
Stand eller Rigdom . Det komm er an paa at gaa den rigtige Vej, at
gøre sin Pligt, saaled es som D alhoff har gjort. Det er Vejen til at
blive Æ resm edlem i Industriforeningen, Marchalstaven, som enhver
Industridrivende har i sit Tornyster . . .2)«
Musik aabnede og sluttede den smukke Højtidelighed, hvis
Stemning ogsaa prægede dens beskedne private Fortsæ ttelse i
D iakonissestiftelsens Præ stebolig. Man havde ikke villet forme
Festen som en officiel D iner for ikke dermed »maaske at slaa
den gam le Mand ihjel« — hvad der ganske vist ikke savnes
Eksem pler p a a allerede m ed 70aarige! — men Dagens hele
Forløb var netop efter Jub ilaren s Smag. Den havde jo givet
Lejlighed til, fø rst i K irken at stille sig i det rette Forhold, Yd
myghedens og Taknemmelighedens, til Gud, dernæ st i Indu
striforeningen gennem hø jtagtet Mund at faa Vidnesbyrd om,
at Livets Gerning ikke havde været upaaagtet eller uforstaaet,
men havde saaet noget, der kunde spire og sætte F rug t i videre
Om raader og længere F rem tid, og saa endelig i de nærmestes
Kreds føle m aaske dog den nøjeste Forstaaelse og den dybest
gaaende P aav irk n in g deraf.
Det Hus, hvori h an tilbragte Festdagens sidste Halvdel, og
hvori h an skulde opleve syv Børnebørn, medens først efter
hans Død den Numm er 8 blev født, som fyldte Tallet paa hans
egne og han s F aders Børn, var først blevet færdigt til Indflyt
ning et halv t Aar før, bygget af en Murer uden Arkitekts Hjælp
og væsenlig efter Beboernes egen P lan, kun at Diakonissestif
telsens Bestyrelse, og da navnlig Gamle Dalhoffs Ven, E tatsraad
Blom, havde faaet lagt en Alen til paa hver Led: »Pastoren
m aa dog tæ nke paa, a t Deres E fterfølger muligvis kan faa
*) Basreliefet fra Brudegaven til Svigerdatteren.
2) »Arbejde adler« er det næste Slægtsleds U dtryk for disse Tanker.