215 / 242
406
h an skulde løse, enten af techn isk eller kun stn erisk Art, spurgte
h an altid sig selv:
hvorledes vilde Naturen gøre de tte?
hvad
der da i Grunden vil sige: hvorledes
gør
N atu ren dette? th i
der er jo ingen Tvivl om, at N aturen hv ert Ø jeblik, ja og i
m ind re end et Ø jeblik løser uendeligt samm ensatte Opgaver,
hvo raf vi ku n h a r at gøre m ed enkelte isolerede Led, som vi
Laag til Opsatsen S. 213 efter J. B. Dalhoffs Tegninger
af Guldsmedearbejder.
Man vil undres over, hvor meget de overfor hinanden staaende Figurer
ligner hinanden, skønt der ligger et halvt H undredaar imellem deres
Tilblivelse.
møjsommeligt og langsomm eligt skal søge at komm e til Ende
med. Saadan som han forstod at se paa et T ræ , med eller
især uden Løv, eller paa den m indste P lan te, en flyvende Spurv,
en svømmende And o. s. fr., læ rte h an baade, hvo rdan Armen
paa en Maskine skulde bevæge sig, hvo rdan en Baad kunde
drives frem o. 1., men ogsaa, hvor T uden skulde sidde paa en
Kande, og hvordan H anken paa en T hepotte skulde bøjes. Og
det skønne viste sig da ogsaa her at være det gode, det tjenlige: